GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

seende er Forholdene nu væsentligt anderledes, end de var dengang, da Talen var om at oprette en Organisation, hvis eneste Opgave maatte være en ensidig Kamp for Forbedring af Lønarbejderens Kaar. Organisationens Arbejde nu er i væsentlig Grad indstillet paa Beva­ relse af og videre Udbygning af det, som er opnaaet igennem Aarene, og de Forandringer, som nu gennemføres, har ikke mere den helt en­ sidige Karakter, som Tilfældet var for 50 Aar siden. Medlemsskabet i en Fagforening er nu anerkendt som en næsten obligatorisk Pligt for enhver Lønarbejder, og en Mestersøn kan nu deltage i Fagforeningens Arbejde uden nogen Følelse af, at dette Arbejde paa nogen Maade kolliderer med hans personlige Interesser. De mange Vanskeligheder har dog ikke kuet de Svende, som vir­ kede for Fagforeningen i Aarene fra 1890 til 1893, da deres Bestræ­ belser endelig resulterede i Fagforeningens Dannelse. Havde ikke alle Byens Svende følt sig forpligtede til at være Med­ lem i Foreningen af 1882, saa var dette endnu langt mindre Tilfældet i Foreningen af 1893. Der maatte blive en meget væsentlig Forskel i de to Foreningers Virksomhed, fordi den første i særlig Grad virkede som selskabelig Forening, med en Tilføjelse af Hjælpe- og Understøttelses­ virksomhed, medens den andens Formaal var et klassebevidst Arbejde for Forbedring af Løn- og Arbejdsvilkaar. De Kolleger, som havde holdt sig borte fra Foreningen af 1882 fordi deres personlige Forhold var saadanne, at de fandt deres Interesser truede af en faglig Bevægelse, eller i alt Fald ikke kunde indse, at de havde Interesser, som kunde varetages af en saadan, maatte have endnu stærkere Grunde for at holde sig fra den nystiftede Forening, fordi dens Virksomhed, som var rettet direkte imod de Besiddende, i langt højere Grad end den første Forening maatte antages at true Fagets Arbejdsgiveres Interesser. Saaledes var jo Opfattelsen af Fagforenings­ bevægelsen dengang iblandt det højere Borgerskab, som i denne Be­ vægelse kun kunde se en Fare for den bestaaende Samfundsorden og ikke kunde tænke, at denne kunde reformeres til Gavn for Underklas­ sen uden at gøre særlig Skade for de andre Samfundsklasser. Denne Misforstaaelse deltes af næsten alle udenfor Fagbevægelsen og gik dybt ned i selve Arbejderklassen. Det var da ogsaa kun et ringe Medlemsantal den nye Forening kunde starte med, idet kun 20 Svende havde fulgt Opfordringen til at deltage i det stiftende Møde.

138