GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Et Øjeblik efter blev jeg indvalgt i Bestyrelsen og senere af denne valgt til Næstformand. Derefter skulde der vælges to Medlemmer til Voldgiftsretten, men der var ingen, der ønskede at blive Medlem af den Karikatur; — og i den Tid den eksisterede i den Sammensætning, var der ingen Svende, der lod sig vælge til den. Samme Aften blev der stillet 150 Kr. til Raadighed til Starten af et Glarmestersvendenes Forbund. Ligeledes blev Betalingen til den, der passede Arbejdsanvisnings- Kontoret, forhøjet til 50 Øre pr. Aften. Lauritz Christensen overtog Pladsen og i hans Tid gik det upaaklageligt. Den 16. September afholder Bestyrelsen Møde i Anledning af en Klage fra Mester Fogh i Larsbjørnstræde, hvori han meddeler, at Sur­ land uden Varsel er udeblevet fra sit Arbejde hos ham. Endvidere op­ lyses det, at Surland, efter samme Aften at have meldt sig arbejdsløs, gennem Anvisningskontoret er anvist Arbejde hos Meyers Enke, men heller ikke er kommet dér, men derimod arbejder hos G. A. Lundh. Surland erklærede, at han ikke var pligtig at meddele sin Mester, naar han gik, og Arbejdet hos Lundh tog han, »fordi det var bedre«, end det hos Meyers Enke. Saa vedtog Bestyrelsen at indkalde ekstraordinær Generalforsamling om den Sag til den 20. September. Her foreslog Bestyrelsen et Mistillidsvotum til Surland. Den første Del af dette, der misbilligede Formandens Opførsel, blev efter en hidsig Debat vedtaget med 22 Stemmer mod 10. Den anden Del, der forlangte hans Tilbagetræden som Formand, fik 18 Stemmer for og 18 imod. Paa sine Tilhængeres Opfordring, — disse var enige om, at det ikke var et Tillidsvotum, han havde faaet, nedlagde han saa sit Hverv og lod sig genopstille. Og nu blev jeg for Alvor hans Modkandidat, og det kan nok være, at den med de stramme Tøjler blev brugt imod mig. Den øvrige Bestyrelse erklærede, at saafremt jeg ikke blev valgt, gik den. Det endte med, at jeg blev valgt med 20 Stemmer, Surland fik 14. Og saa begyndte der et Aar, hvor der var noget at gøre for For­ manden. Da jeg blev Indehaver af Værdigheden, var jeg 25 Aar og er vist bestandig den yngste Formand, Glarmestersvendene nogensinde*har haft. I det følgende vil jeg sikkert have endnu vanskeligere ved at holde mine egne Erindringer og Oplevelser ude fra Fagforeningens Historie. Begyndelsen var, at Surland gjorde det saa vanskeligt, som han 1 26