GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

ningskælder en Time hver Aften. Naar man endelig troede, at nu havde man faaet en stabil Mand paa Pladsen, saa meldte han sig ide­ lig fra. Det er ikke Umagen værd, at fortælle om alle de ligegyldige Smaa- ting, som omtales i Referaterne af alle de Møder, der kunde vare til Kl. 4 om Morgenen og hvor mange af de Sager, der snakkedes om med Lidenskab, kunde være baade komiske og tragikomiske, f. Eks. denne Indførsel fra Ju li 1896: »O. Rasmussen oplyste, at Værten lurede ved Døren og var villig til at fremføre Vidner, og foreslog at give Værten en Reprimande. Værten blev kaldt ind, men nægtede at have luret. Sagen henlagdes til næste Møde.« Allerede i Maj 1896 begyndte et Udvalg Arbejdet paa at lave en ny Priskurant og i Oktober sendtes Forslaget til Wald. Stallkneckt, For­ manden for Mestrenes Udvalg. Paragrafantallet er steget til 25, for en stor Del omfattende en yderligere Specificering af Arbejdet, samt For­ klaringer og almindelige Bestemmelser. Akkordpriserne er forhøjede en Smule, men Hovedpunktet i det hele er, at Svendene forlanger Dag­ lønnen forhøjet fra 3 Kr. til 3,50. Den 1. December ses det, at Mestrene har tilsendt Fagforeningen deres Ændringer til Forslaget. De vil bl. a. ikke gaa ind paa nogen Dag­ lønsforhøjelse, ej heller, at der skal være noget, der hedder Hjælpear­ bejde. Ligeledes forlangte Mestrene, at den foreslaaede Voldgiftsret skal bestaa af Mestrenes nyoprettele saakaldte Forretningsudvalg, som be- staar af fem Mestre, der saa skulde suppleres med to Svende og, hvis disse syv ikke kunde blive enige om Afgørelsen, skulde derefter yder­ ligere tilkaldes to Svende. Forslaget om denne mærkelige Domstol synes allerede paa et tidligt Tidspunkt, at være tiltraadt af Svendene. Det ses nemlig, at paa Mødet i Fagforeningen foreslog en Svend, Carl Han­ sen, at Voldgiftsretten skulde have lige stort Antal Mestre og Svende og at disse i Mangel af Enighed, skulde tilkalde en Mand udenfor F a ­ get til Opmand. Men det forkastedes straks, »da en ikke Fagmand ikke kunde bedømme Sagen rigtig«. Den 3 1. Januar 1897 indvarslede Fagforeningen til et Fællesmøde af Mestre og Svende i Haandværkerforeningen, hvor jeg nød den Ære at være Dirigent. Hvad Mødet skulde være godt for, kan ikke ses; men adskillige Mestre og Svende talte og en Resolution, som der er gjort Plads til, ikke er indført i Protokollen, blev enstemmigt vedtaget, hvor­ efter »Dirigenten takkede for god Ro og Orden«. Jeg husker, at Duvier 122