GeorgeBrandes_1913

47 K om pagn iskab til H jæ lp. Han vil ikk e forstaa, at en Kunst, der ikk e er stedbund en og ikk e gror ud af T rad ition , og som po litisk tager Parti, ald rig kan b live andet end Jou rna listik . S lu ttelig har det ogsaa været ham ligegyld igt, hvad der kom ud a f han s F rihed sprogram , b lot han fik F rih ed fo r sig. D ek lam ation ern e om den fri T ank e k lang im id ­ lertid som en F an fa re, der tilsyn elad end e ka ld te paa U ngdomm en s In telligen s. H vem v ild e ikk e være fri? Brandes vid ste d esuden , at han m ød te, — som nogle Aar i F o rv ejen F jen d en syd fra , — et uforberedt F o lk , der var let at besejre. H an kunde desuden regne paa D an sk ern es U van th ed i Tæ nkn ing og U gid eligh ed ved at kon tro llere han s Ord- Da Brandes desuden paaberaabte sig St. Beuve, Taine, Renan og Stuart Mili som sine filo so fisk e og kritiske Lærere, var P ub lik um a ld eles b e ro li­ get og imponeret. At Brandes i ingen H en seend e var E lev a f d isse sin Ungdom s store, sam tid ige Kritikere, at han s (4) f r i K r i t i k atter kun var jød isk Kri­ tik, og at Kunsten fo r ham m ind st a f alt var Kunst for Kunstens Skyld , det ind saa vi kun sen t og langsom t. St. Beuve’s Syn paa T ilvæ relsen var na tu r­ vid en skabeligt, ob jek tivt uh ild et. D erfor kund e han skildre de forsk elligste fran sk e Aander; til­ lige var St. Beuve religiøst interesseret og en Ven