GeorgeBrandes_1913

45 vor en este F rihed . Er ikk e den dristigste T ank e underkastet Tæ nkn ing en s Love? E r ikk e d isse a f­ hængige af Ind ividet, der tænker, og begrænset og farvet af Kulturen og F o lk et, h an tilhører? Har ikk e enhver N a tion sin e nødv end ig e F ø lelser og Meninger? F rih ed er im od Naturen, im od Ku lturen, th i vor Aand v iser paa alle P unk ter Samm enhæng. Røber ikk e Lasalle, D israeli og Born e sig som Jøder, om de end er A teister og taler T y sk ? Aa- benbarer ikk e Georg B randes sig u friv illig i hver F ib er a f sit Væ sen som Jøden, m en Jød en i sin m est u sym pa tisk e Sk ikk else? D en F rihed , Brandes docerede, vild e, — om den g enn em førtes — være en sb etyd end e m ed F o r ­ virring og Opløsning. B randes’ Væ sen saav el som han s Værker afgiver det ypp erligste B evis herfor. E t F o lk s Kultur — ogsaa den jød isk e — har altid ha ft Autoritetsprinciper nødig; F rigø relsen fra disse betød Forfald . Og den store Kunst end elig har a l d r i g h a ft noget at gøre hv erk en m ed Om styrtn ing af Autoriteter eller m ed Udarb ej­ delse af sociale Reform er. D en s F orm aal var ikk e at være nyttig i so cia l Forstand , og h eller ikk e at være k ristelig eller antireligiøs. Hvad Brandes forsøgte var, m ed V ilh. Ander­ sen s Ord, »at klippe F o lk ets Levetraad over«.1 Brandes vilde m ed sit Frihed sprogram h id føre et 1 I hans forøvrigt usikre, forsigtige og uldne Causerier om Brandes i »Litteraturbilleder< 1903.