GeorgeBrandes_1913

26 F o rd i han i in tet var genial, fø lte h an sig i in tet som den Kaldede. Kun ren t borgerlig var han s Attraa: Sen sa tion og Magt. Og de fø rste Skridt ad V ejen hertil naa s ved de M idler, Goethe m ed U rette m ener, at alle Jøder bruger fo r at bore sig frem : »W er kein e L iebe fiih lt, m u sz schm e ich eln lernen, son st komm t er n ich t au s« .1 Dog, naar Brandes senere id eligt ændrede Me­ ninger, ska l v i saa tro, at dette skete, fo rd i han ud v ik led e sig, og at det var tilfæ ld igt, naar han hævd ede hvert n y t S tandpunk t i det Ø jeblik, dette v iste sig m est h en sigtsmæ ssig t for han s B erøm ­ m else? Ind til c. 1870 roste han k log elig t den dan sk e R om an tik , skrev de en este A fhandlinger, der ikk e skæmm es a f F o rfa lsk n in g eller P o lem ik , og er ­ kend te rigtigt, at det ikk e er D igtn ing en s Opgave at være tend en tiøs eller direk te m oraliserende. E fter 1870 angriber h an længe alt, hvad der er nord isk og nationa lt, siger om den dan sk e R o ­ m antik : »Jeg v il ku n skildre den fo r at bekæm pe d en«2 og b lev D e m o k r a t — i P o l i t i k e n ved at slu tte sig til det litterære Venstre, i K r i - t i k e n ved at docere M ills V elfæ rdsm oral m ed F lerta llets L ykk e som M ennesk ehed en s Maal, i 1 Goethes Gespräche, Bd. III, p. 25. 2 Politiken 1—4—1887. — Se desuden Afhd. om Oehen- schlæger og Ingemann i Essays 1889 og Romantiken i Tyskland 1893.