GeorgeBrandes_1913

14

M iddel herfor, og den skaber som F ø lg e heraf ing en ideelle Værdier. F o r at im id lertid en N a tion s Kultur kund e blive saa forjød isk , som den dan ske er b lev en det, m aatte Landet være saa lille og id y llisk som D a n ­ m ark, F o lk et saa fred somm elig t, jævnt og fleg­ m atisk , na iv t og bravt som det dan ske. Kun over os kunde de lib erale Jøder b live sejrende Despoter. Kun ho s os fand tes det Rhodos, hvo r de kund e danse. Kun h o s os kund e det lyk k es Georg Mor­ ris Cohen Brandes, en Mand endda ud en store E v ­ ner m en m ed tilstrækkelig Energi og m ed F orstand paa at væ lge sine Ofre, at starte en jød isk Periode. En d sk øn t Georg Brandes ved enhver L ejlig­ hed søger at hævde den jød isk e Race som alle andre overlegen, protesterer han dog energisk m od selv at kaldes Jøde. D ette er et Træk, karak teristisk for alle lib e­ rale Jøder, at de, naar de benævner sig F ritæ n ­ kere eller Kristne, sam tid igt forsøger at indb ild e alle Ikke-Jøder, at de nu er traadt ud af deres Race, at derm ed er Racemæ rket i dem ud slettet; eller de erklærer, at der nu tildags ikk e ek sisterer Racer. Ideligt og utræ tteligt paakalder B r a n d e s1 som Autoritet for slige P aastande Jean Finots Rog »om Racefordomm e« (uden natu rligvis at op lyse, at ogsaa F in o t er Jøde); F in o t erk læ ­

1 Samlede Skrifter, Bd. 18, pag. 347; endv. »Aabent Brev til Jacob Knudsen« i »Politiken« Februar 1912.