GeorgeBrandes_1913

139

lig er, det dan ske F o lk stadigt har saaret ho s Georg Brandes, kan m an ikk e b live klar over, og desværre har han aldrig evnet at give en K arak­ teristik af dan sk Aand, saa at vi derigennem kunde erfare, hvad i os der irriterede ham i saa høj Grad, sid en vi er ble ven den en este Nation , han ikk e har været bange fo r at hund se? Skulde det være, ford i vi var en estaaend e taa lsomm e og m anglede Mod til at sige Sandh eden om ham ? I ethvert T ilfæ ld e ramm er os næppe de Erfaringer, han fortæ ller, han har faa et af vor B efo lkn ing s Sjæ leliv og som h an m en er ikk e findes i D rach - m ann s Sk ild ring af os: »Den haarde E g enkæ r­ lighed, Grovheden og R aahed en, den h en sy n slø se Pengekærlighed« J Saa lig egy ld ig t var det Brandes, om det F o lk , han v ild te revoltere, afgav Jordbund for han s L iv san sku else eller ikk e, at det aldrig fa ld t ham ind at spørge sig selv, om her var B etingelser til­ stede for den. B etin g elsen for at ødelægge os og selv v inde frem var tilstede, og dette var ham til­ strækkeligt. Betragter v i det dan sk e F o lk s Væsen, saa er det forb eho ld en t jævnt, som Landet er det. Som Kontrasterne ikk e er mægtige i den fred elige, dan ske Natur, er de det h eller ikk e ho s B e fo lk ­ ningen. Vore F ø lelser er hv erk en v o ld somm e eller dybe, snarere træge og forsagte; vor In te lli­ gens er virk som , m en kortsyn et og kun rettet paa 1 Bd. III, p. 101 .