GeorgeBrandes_1913

122

Stridsskrift, forfattet f o r a t h æ m m e K ierke­ gaards Ind flydelse.1 Her har altsaa Hadet til Geniet ligefrem været den inspirerende Kraft til at skrive en Bog om det. Og igen angiver her et »for at« den an tireligiöse T endens, og det ud tales som en Selvfølge, at der end ikk e tilstræbes et F o rsøg paa en kun stn erisk ­ kritisk Betragtning a f den dan ske F ilo so f, skøn t en saadan var ventelig, hvor enhver kristelig In ­ teresse var ud elukket. Intet Geni nok saa religiøst kan faa Brandes til at standse, tænke efter og kaste P enn en bort, saafrem t en M indedag, et Jub ilæum eller and en An ledning gør det aktu elt i Ø jeblikket. A lene der­ for har han endnu ikk e forgrebet sig paa, op ly st os om eller forsvaret Augu stinus, F ranz a f Assisi, Pascal, Katarina a f Siena, Ruysbrock eller O rien­ tens Mystikere. D et stærke Ubehag, Brandes nærer overfor alle geniale Naturer, især dog de religiøse, røber sig m aask e m est i han s 6 B ind: H o v e d s t r ø m ­ n i n g e r . Vi har and etsted s om talt, hv ilk et Vrængebillede han her har givet af en h el Ku l­ turperiodes Sjæl, ved, hvor han ikk e skriver af efter andre Forfattere, at forvand le D igtervær­ kerne til Agitation for liberale jød isk e A n sku el­ ser og til Sam fund spolem ik . Han gør desforuden alle mulige F orsøg paa at forherlige A teism en og nedrakke R eligionen i et T idsrum , hvor R eligionen 1 Nietzsches gesammelte Briefe, III Bd. I., p. 282.