GeorgeBrandes_1913

108 D igtning, uden den viste sociale Tendenser, at han senere spottede H. C. Andersen, hudflettede Inge­ m ann og O ehlenschlåger og gjorde Grin m ed Gold- schm id t og P loug. For Brandes, — der allerede var paa Retur i sin Udvikling, skøn t endnu ung, — duede intet, som ikk e havde nyttige Form aal, brillerede m ed polem iske Udfald og effek tfu ld e, an tik ristelige Frihedsraab. A llerede c. 1870 kund e Ju lius Lange skrive til Brandes (13— 2): »Du har faaet en større og større Smag for det brillante. Jeg synes, at der var en Tid, da Du som Forfatter var m indre brillan t, m en mere sand. Nogle af dine tidligere Arbejder frem bød mere at tænke over, m indre at glo paa«. Ja, det var T iden fø r Brandes b lev tredive Aar. Sansen for det brillan te, det ak tu elle, det journalistiske tog til, som E vn en tog af. Og havd e denne Evn e hurtigt naaet sin Begrændsning, saa var det m odsatte T ilfæ ld et m ed Præ ten sionerne. Dog, hvor store Genier og hvor vid tstrakte Kul­ turperioder Brandes end tog sig for at behand le, af Journalisten b lev alligevel ingen Kritiker, endnu m indre en evropæ isk Kritiker. Im ellem han s Sam linger af Causerier bærer fire B ind T it­ len »Skikkelser og Tanker «. De ind eholder im id ­ lertid ikk e eet Portræt, ikk e een Tanke, og de revolutionære Tirader er nu blot som vaad t Krudt stukne ind h ist og her. End ikke »Figurer og Ind ­ fald« vil m an kunn e døbe disse talrige, an ekdo