GeorgBrandesLevned_1908

48 Udlændighedens Afslutning hvor stor Anerkendelse Forfatteren Brandes har erhvervet sig i vor Bys fornemste Krese, og hvor megen personlig Agtelse han som Menneske har forstaaet at skaffe sig. Den vil efterlade et rent og skønt Minde hos alle tilstedeværende ligesom hos Hædersgæsten selv. Naar Paul Heyse i det smukke Festdigt, han har tilegnet sin Ven, betegnede ham som „den tapre Ridder Georg“, saa tør man sige, at ved den „Hird“, der igaar samledes om ham, manglede ingen Aandens Ridder. Universitetet var repræsenteret af Professorerne Gneist, Scherer, Lazarus, Steinthal, Breslau, Geiger og Dr. Bernstein, og flere andre var kun ved et til samme Tid fastsat Møde i Fakultetet forhindrede i at møde. Af Politikere saas Kapp, Löwe-Bochum, Munckel, Alexander Meyer, Max Weigert; af Forfattere Spielhagen, Rodenberg, Heinrich Kruse, Rudolf og Paul Lindau, Karl Frenzel, Julius Stettenheim, Hans Hopfen/R ichard Voss, Stephany, Walter Gottheil, Karpeles, samt som Gæster fra Wien Karl Emil Franzos og Michel Klapp; af Kunstnere bl. a. Siemering og v. Glei- chen-Russwurm, Schillers Barnebarn. Det maa i Sandhed være store Fortjenester, Hædersgæsten besidder, naar Hovedstadens bekendteste Mænd i denne Tid, da der lægges saa stærkt Beslag paa dem, glade giver Møde i saa stort Antal for at hædre en slet og ret Privatmand, der hører en liden Nation til. Der fulgte en i overdrevne Udtryk affattet Fremstilling af hvad jeg havde betydet for Danmark og hvorledes Livet der var blevet gjort mig surt. Artiklen fortsatte: Da kom han over til os, slog sit Paulun op og slog Rod i vor By. Han blev tysk Forfatter, skrev paa Tysk sine Studier og sit store literatur- historiske Værk: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur — uden dog et eneste Øjeblik at høre op med tillige at være dansk For­ fatter. Tvertimod, hans hele Sjæl hang ved Hjemmet; og naar han nu vender hjem, kaldet af et stort Antal Tilhængere, Meningsfæller og Di­ sciple, saa kommer han som Leder for et Parti, som Hoved for et ungt Skandinavien . . . Han har glimrende bevist, hvorledes en Mand ved sin kritiske Virksomhed kan virke paa den literære Frembringelse ikke blot saaledes, at han fremmer den, men ogsaa saaledes, at han giver den en hel ny Skikkelse, og vi har Lov til at være stolte af, at denne Mand, som han gjorde iforgaars, har kaldt sig en Lærling af den tyske Viden­ skab. Det var en af de ypperste Repræsentanter for denne tyske Viden­ skab, Wilhelm Scherer, der udbragte den første Skaal for Hædersgæsten. Af den, der var nærmest kaldet dertil, af Repræsentanten for tysk Litera­ turhistorie ved Tysklands første Universitet, blev den danske Literatur­ historikers Betydning fremhævet. Professor Scherer tog sit Udgangspunkt