GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og G raat 351 med selve det grundlovsbrydende Parti, som det gjaldt om at bekæmpe, og forbandt sig med det imod de udholdende Partifæller. Statskupet 1885 havde forenet de tre Fjerde­ dele af Folket i Løftet om utrættelig Modstand mod det Ministerium, som havde sprængt Forfatningen. Ved de nu forestaaende Valg var Halvdelen af de saaledes Forbundne dels træt og mør af Striden, dels ængsteligere for Arbejdere og Husmænd end for ejendomskonservative Godsejere og Professorer, i Stilhed besluttet paa at stemme sammen med det Ministeriums Tilhængere, man for et Skins Skyld endnu paastod at bekæmpe. Overløbere vilde de Paagældende selv­ følgelig ikke kaldes; nej, de hævdede, at Folket vilde Fred og Forsoning, var sygt af den indbyrdes Krig. Ivrigst blandt dem var Gammelgrundtvigianerne. Som Hørup da sagde: „Morsomt nok er der blandt disse Træthedens Herolder nogle af den gamle, urdanske Folkeaands mest langskaftede Bersærker, Sønner af Holger Danske, Sønnesønner af Thor med Hammeren, kraftige Lægge, som paa Folkeaandens Vegne har vandret med Bukserne inden i Støvlerne lige fra de gik til Præsten. For deres Syn har den evig unge Folke- aand pludselig forvandlet sig til et gammelt, udslidt og sele­ brudt Øg, der ikke vil mere og ikke kan mere, der har trukket længe nok for Frihedslæsset og som endelig har lagt sig midt paa Landevejen, plat i Provisorie-Sølen, for ikke at rejse sig mer.“ Influenzaen rasede i Kjøbenhavn og udenfor Kjøben- havn; Befolkningen var syg i Kroppen og syg i Viljen, ret i rivende Nedgang, medens man da som altid indbildte sig, at Fremskridtet Dag for Dag vandt Jordsmon og med hul Begejstring proklamerede dette Fremskridt.