GeorgBrandesLevned_1908

Opgang i Indflydelse 311 tilstede, kunde være Ophav dertil, men at det lille Blad, som ingen af dem læste, vel var blevet Offer for en eller anden Reporters Trang til at overbringe en Nyhed. 6 . Jeg var indbudt til at holde Foredrag i Wien, men af­ slog. Siden min lille Datters Død var jeg som i Marasme, led under Trykket af aandelig Afkræftelse, savnede Modet til ethvert Foretagende, hvortil der udkrævedes Drift. Men jeg havde stadigt Rejse-Uro i Blodet, og tog til Norge, vilde paany se en Smule af Landet og arbejde der nogle Uger i Ro. Jeg kørte ad Jernbanen fra Kristiania til Vikersund. Men det blev øsende, styrtende Regn og jeg maatte søge Ly i et Hotel af landlig Art. Egnen var dejlig med vide Udsigter over Tyrifjorden, men jeg saa den gennem Regn­ sløret. I smukt Solskin kørte jeg til St. Olafsbad i Modum, der med sine Badegæster gispede af Kedsomhed. Det Mærke­ ligste der var Kaggefossen med durende Vandfald, malstrøm- hvirvlende, betagende, et Helvede af Skum og Sprøjt; men ingen af Badegæsterne saa paa den; de sad hver i sin Celle­ hule og kedede sig. Der var fuldt af Tyskere med Bomuld i Ørene, Bulehatte og Bädecker. De aandeligt Interesserede i Norge holdt da paa det Punkt, at Arne Garborg i Nietzsches Lignelse havde sagt alt muligt Ondt om „Kvinden“ — hun var en Kat, burde ikke aflægge sin indtagende Katteagtighed osv. — hvorpaa Kitty Kielland meget pænt, fornuftigt og beskedent havde nedlagt Indsigelse imod, at hendes tilbedte Arne uden Kom­ mentar gengav som den højeste Visdom den Art Dybsindig­ hed. Saa havde Gabriel Finne, der lige havde giftet sig, skrevet noget til Forsvar for Nietzsches Kvindeforagt. O, de