GeorgBrandesLevned_1908

Opgang i Indflydelse 309 „Det er en dygtig Mand, meget ærgerrig, flink, ingenlunde højtbegavet. Der kræves intet Geni til hvad han har gjort. Han er en Spiller, der har faaet Folk til at betro sig Penge. Efter flere Gange at have været Undergangen nær har han nu havt Held med sig. Han er uden Skrupler og hensyns­ løs; jeg kunde aldrig nære Tillid til ham.“ Som i min tidligste Ungdom i Hamborg studsede jeg i den zoologiske Have her ved Dyrenes for vort Begreb barokke Former. I Grunden forekommer i Naturen Alt, hvad Menneskene til daglig Brug kalder unaturligt, ligesom i Menneskeverdenen Alt, hvad man tilsyneladende ikke uden Ret betegner som umenneskeligt. Jeg omgikkes i Amsterdam Mænd, der selv kaldte sig Pessimister, og min Pessimisme forfærdede dem. I Leiden blev jeg gæstfrit modtaget af Orientalisten, Pro­ fessor Kern, og blev af Literaturhistorikeren Jan ten Brinck hyldet paa overstadig Maade. I Leidens Oldtidsmuseum viste Direktøren mig om, forklarede mig Mumierne og en Mængde ægyptiske Haandskrifter. De er lette at læse, sagde han, meget lettere end middelalderligt Nederlandsk. I Haarlem havde jeg mit Tilhold hos den udmærkede Familie van Eeden. Den fremragende Fader var Direktør for Kolonialmuseet, kendte Forholdene paa Java og Sumatra tilbunds, var desuden særligt sprogkyndig, læste islandske Sagaer og danske Bøger. Sønnen, den alt da bekendte, senere berømte Digter og Menneskeven, gjorde Indtryk ved ganske selvstændig Personlighed. Han og hans Ven, Dig­ teren de Gorter, daterede den nyere Poesi fra Verlaine og Mallarmé som allerede fjerne Stamfædre. I Haag modtog den gamle Maler Israels mig med en Varme, som havde jeg været hans Søn. Han stod højt oppe paa første Sal, da jeg ved Indgangsdøren til hans Hus afgav mit Kort. G. B.? spurgte han nedefter, den rigtige?