GeorgBrandesLevned_1908

Haarde Tider 299 Mest paafaldende, mest beundringsværdig og skrækind­ jagende, var hendes rørende, stadigt vaagne Omhu for ikke at smitte os andre, den Haandbevægelse, hvormed hun fjer­ nede mig, naar hun skulde hoste. Allermest rørende var hun maaske idag, da hun forpint, næsten kvalt, sagde: Synge, synge! og man følte, at hun i Fantasien sang, mens Hosten rallede i hendes stakkels lille Strube. Den Nattergal, hun var, hvis Liv var Sang. Vidunderlig var den Hvisken, hvormed hun idag sagde: Tusind Tak, lille Mor! Og da jeg spurgte: Skal jeg ikke ogsaa have et venligt Ord: Tusind Tak, lille Far! Undertiden, naar hun var forpint, sagde hun: „Gaa væk!“ undertiden ogsaa: „For mange!“ Jeg pintes ved Tan­ ken om, at „Gaa væk!“ maaske kunde blive hendes sidste Ord til mig. Da hun sagde, jeg var saa sød, blev jeg glad og spurgte hende, hvorfor hun da havde sagt: Gaa væk! Hun svarte: „Fordi jeg da ikke kunde taale det.“ Intet Elskeligere kan tænkes end hun under den Sygdom. Hun havde til det Sidste sin Forstand. Da hun sagde til mig: „Har taget det“, troede jeg paa Vildelse; men det var, for at jeg ikke skulde plage hende med at tage Vin og Mikstur. Og nu ligger hun derinde stiv, med aaben Mund; det lille yndige Legeme, saa dejligt formet, uden Liv. Vi talte om Fru I. H., der havde brækket sit Ben. — Er hendes Sygdom værre end min? — Jeg sagde: Véd du nok, hvem hun er? — Ja, med en mørk Krans om Haaret paa Vodrofslund. Om det Album, jeg idag købte hende, fordi hun vilde have et lignende som hendes Søsters, men der var uden Værd, fordi det dog aldrig skulde bruges, sagde hun: „Det er ikke fint Fløjl. Det skal være til Børnene, at skrive i. Men jeg vil have et andet med Fløjl som Ediths til de Voksne.“ Og nu Ønsker om Jul, om Fremtiden. Det var