GeorgBrandesLevned_1908

HAARDE TIDER

1. I Begyndelsen af 1890 skrev jeg en Duplik i Nietzsche- Fejden, en Afhandling om Guy de Maupassant og holdt en Række Forelæsninger om den nyere europæiske Literatur. Jeg havde mod min Vane ladet mig overtale til Udlaan af de Skrifter, Nietzsche havde sendt mig og som ellers i Norden Ingen kendte; jeg havde endog trods alle mine Er­ faringer været godlidende nok til at udlaane mit Haandskrift til Nietzsche-Forelæsninger til den Dame, der senere skulde oversætte det udarbejdede Haandskrift paa Tysk. Jeg vidste dengang ikke af, at der bestod en øm Forbindelse mellem hende og en svensk Forfatter, hun havde lært at kende i mit Hus. Saaledes gik det til, at hun fik et Arbejde af denne om Nietzsche ud paa Tysk længe før mit, som hun, uden at jeg i hin Tid kunde forklare mig Grunden, lod ligge Maaned efter Maaned uoversat. Jeg havde taget mig af denne For­ fatter, da han var forladt af alle; jeg havde skaffet ham en Forlægger i Danmark, da han ikke mere kunde finde nogen i sit eget Land. Jeg var for stolt til at beklage mig til ham over hans Fremgangsmaade. Men da Andre, som vidste, hvor længe før ham jeg havde syslet med Nietzsche, lod falde Ytringer, der indeholdt en Kritik over hans Færd, som

Made with