GeorgBrandesLevned_1908

264

Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris Paa dette Overgangsstadium havde Bourget imidlertid endnu ikke brudt med sin Ungdoms Venner, var endnu ikke Nationalist. Han stod paa sit Rys Højde, beundret af den finere, kvindelige Læseverden i næsten alle Lande og nød sin Berømmelse ikke blot som Digter men som Dandy. Polske Comtesser som tyske unge Fruer sværmede for ham. Og han fortjente den Beundring, som næredes. Han var en subtil Kender af det kvindelige Hjerte; han havde der­ næst i Mensonges givet en Skildring af en halvhundredaarig Baron, hvis Psykologi ikke kunde være skarpere og bedre, og hans Essais røbede en højt og fint udviklet kritisk-dig- terisk Evne. Alligevel var de betydelige literære Egenskaber begyndte at ormstikkes af Fromleri. Dette gik dog ikke dybere end at Bourget endnu, naar han befandt sig mellem gamle Venner, med uskrømtet Fornøjelse mindedes komisk­ uhøviske Smaatræk, han havde hørt. Ved en Middag, hvor bl. Andre Hertuginden af Richelieu var tilstede, der faa Uger efter blev Fyrstinde af Monaco, fortalte han uden moralske Bemærkninger, hvortil der dog havde været An­ ledning, en Historie, han havde fundet om to franske Offi­ cerer, der under Felttoget i Rusland under Ridt ad en Landevej var komne i Tanker om nogle Kvinder, de havde glemt at voldtage i en By, de var komne igennem, hvor- paa de vendte deres Heste og red tilbage for at indhente det Forsømte. Dengang var Bourget endnu saa fortrolig Ven af sin Forlægger Alphonse Lemerre, at han foretog en Rejse til Sydfrankrig for at være tilstede ved hans Datters Bryllup. Den Voldsomhed maatte derfor undre, hvormed han syv Aar senere, under en Proces, han havde anlagt mod denne Mand, hvem han havde anmodet om Dusbroderskab, alle­ vegne nedsatte ham. Det drejede sig om nogle tusind Eksemplarer af Cosmopolis, som Forlaget havde ladet trykke

Made with