GeorgBrandesLevned_1908

254 Udflugt til Sverig og Norge hel Række ærbare Højremænd og Samfundsstøtter under Anførsel af den historiske Professor Yngvar Nielsen sig og forlod demonstrativt i Gaasegang Salen. — Seksten Aar senere nødtes de til selv at give den samme Erkendelse Udtryk. Blandt de Huse, der dengang viste mig Gæstfrihed, var Dr. F. G. Gades. Familien boede udenfor Byen paa Skov­ vejen og samlede en fortræffelig Kres af veludrustede Men­ nesker om sig. Dr. Gade var og er en udmærket Mand, kundskabsrig, frisindet, karakterfast, dæmpet af Væsen, hvad man hos en helt ung Mand vilde kalde beskeden; hans Frue var overstrømmende livskraftig, frodig og vittig. — Olaf Thommessens Hus stod mig som altid aabent. Det morede ham en Dag at indbyde mig til Middag sammen med fire unge Skuespillerinder istedenfor de værdige Mænd, man ellers gerne indbød mig med. Det var Frk. Constance Bruun, hvem jeg Aftenen forud havde beundret som Bolette i Fruen fra Havet, en yndefuld og elegant Brunette, paa det Tids­ punkt forlovet med en dødssyg Skuespiller, hvem hun elskede og opofrede sig for; dernæst Frøken Juel, den senere Fru Dybvad, allerede da udmærket ved de sjældne Evner, hun havde taget i Arv fra sin Moder; Frøken Grieg, hendes unge Veninde (Bergenserinde af den berømte Familie) der tidligt trak sig tilbage fra Teatret; endelig Frøken Rynning, den senere Fru Wettergren, smuk, koket og talentfuld. Dagen endtes i Teatret, hvor Alexander Kiellands Pro­ fessoren blev opført. En ung Mand, som da stadigt søgte mig, var en Stu­ dent Michelsen fra Bergen, yngre Broder til den senere berømte Statsminister, der elskværdig og literært interesseret, men vistnok noget letsindig, skyede strengt Eksamensarbejde og som velhavende ung Mand gerne nød sin Ungdom i godt Selskab. Det var det Tidspunkt, hvor man i Kristiania dels