GeorgBrandesLevned_1908

16

Udlændighedens Afslutning Artiklen, om hvad der havde staaet imod mig i den Avis og hvad i den, om hvad A. og B. og C. og D. havde sagt om den, hvor forbitret E. og hvor rasende F. havde været — indtil det Hele gik af Kog som en Pot Mælk. Treu tog mig med til det arkæologiske Selskabs aarlige Winckelmannsfest, der fejredes i Anledning af den store Kunstelskers Fødselsdag den 9. December. Jeg havde saa megen Kærlighed til Winckelmann fra mit første Studenter- aar, at jeg gerne deltog i Festen. Der blev holdt Taler af Curtius, Treu, Conze og flere. Arveprinsen af Meiningen, den russiske Gesandt, Samleren Hr. Saburof og Ministeren Gossier var tilstede. Treu’s Foredrag om det olympiske Zeustempels Metoper var særligt godt. Jeg havde i denne Tid to Arbejder for: en Studie over Brødrene Goncourt og en større Afhandling om Schack Staffeldt, hvilken F. L. Liebenberg, hvem jeg ugerne neg- tede noget, havde bedet mig om til en ny Udgave af Staf- feldts Digte. 11 . I Midten af December modtog jeg fra Henrik Ibsen Gengangere, som satte mig i stærk Sindsbevægelse; Stykket syntes mig dramatisk svagt, men indgød mig Beundring for Digterens Mod og Genialitet. Det behandlede Arvelighedstanken i digterisk Form, fremstillede paa Grundlag af den Determinisme, der fore­ løbig er den moderne Videnskabs sidste Ord i Sagen, Barnets gennemgaaende Bestemthed ved Forfædrene, og gav denne Opfattelse en Baggrund af stemnings- og tanke­ vækkende Art ved at henpege paa Bevarelsen af nedarvede Følelser (og derigennem af Dogmer), hvis oprindelige Livs­ betingelser er uddøde og vegne for andre, med hvilke disse