GeorgBrandesLevned_1908

200 Rusland forinden, og fremhævede, at Spielhagen fortrinsvis var bleven hyldet af sine egne Landsmænd og at han først var kommet efter at have gennemløbet største Parten af sin Bane, medens man endnu kunde vente sig adskilligt af mig. Derpaa hævede han sig til en højere Flugt og sagde, jeg havde havt Uret i at betone, man kun var fuldt sagkyndig overfor sit eget Lands Literatur; mine Arbejder var lige værdifulde, hvad jeg end tog mig for at behandle. Urussof holdt endnu en lille Tale, og Weinberg en. Der var faa, men smukke Damer tilstede. Efter Festen var jeg med adskillige af de Tilstedeværende indbudt til en Soirée hos Davidoffs, hvor man blev sammen til langt ud paa Morgenen. Rubinstein spillede to Gange dejligt, Davidoff og Sophie Menter spillede, Fyrstinde Zerteleff sang. Prinsen af Mecklenborg, Katharina Michailovnas Søn, viste sig meget opmærksom imod mig og besøgte mig Dagen efter. Mit Ophold i Petersborg nærmede sig sin Ende; jeg havde i faa Uger tilbragt en overstrømmende rig Tid. Kun en eneste ubehagelig Erindring knyttede sig til dette Ophold, men saa ubetydelig, at den forsvandt i Indtrykkenes Strøm. En Journalist ved Navn Bulgakoff havde allerede skrevet mig til mens jeg var i Kjøbenhavn, og tilbudt mig Adgang til Novoje Vremja, hvorved han var Medarbejder, havde dernæst dagligt søgt mig, meddelt mig, at et Kuvert for mig dagligt stod dækket paa hans Bord, bedet mig lade hans Hustru foretage mine Indkøb med mig, havde endelig af mig forud faaet Oversigterne over mine Foredrag for bedre at kunne gengive dem. Nu vendte han sig, efter mit tredie Foredrag pludselig i Novoje Vremja imod mig, og behandlede mig, maaske efter Ordre fra Suvorin, med Haan, idet han i det antisemitiske Blad med dristig Løgnagtighed fortalte, at kun „Troesfæller“ havde applauderet mig. Harmen over denne