GeorgBrandesLevned_1908

172 Forhold, til Udland og Indland i 1886 Allerede da var Manuskriptbombardementet blevet saa stærkt, at det var min daglige Plage. I Almindelighed blev Til­ senderne grove, saasnart jeg enten ikke havde faaet Haand- skriftet læst eller havde forlagt det eller ikke fandt det godt. En Dag fik jeg Besøg af en Teolog, der paa indtrængende Spørgsmaal tilstod, at han af Hjertet hadede mig og min Retning, men efter i fire Aar at have skrevet Dramaer, var kommen til det Resultat, at jeg dog var den eneste, hvis Dom han stolede paa. Skærsommer bragte den sædvanlige Tilstrømning af Fremmede til Kjøbenhavn, som ikke undlod at søge mig. Fra Sverig alene kom det Aar som sædvanligt Fru Edgren, der nu for første Gang var hjertelig i sin Tale, ja havde Ømhed i Stemmen. Man sagde, hun for første Gang i sit Liv var bleven grundigt forelsket, og dette maa da have smeltet hendes Hjerte. Hun fortalte f. Eks., at hun i Schweiz havde truffet en ung Russer, der af Begejstring for mine Skrifter havde lært sig Dansk, men af Undseelse og Respekt aldrig havde skrevet mig til. Saadanne Behagelig­ heder plejede hun ikke at sige. Det var nu otte Aar siden jeg første Gang havde gennemlæst et Manuskript for hende, og jeg var bleven ved dermed; men det forekom mig ikke desmindre, som om hun aldrig havde lært det ringeste af mig. En Dag kom hun med Fru Sonja Kovalevski, hvis Bekendtskab jeg paa den Tid gjorde. Den berømte Frue var livlig, kvidrede som en Fugl, snakkede afvekslende i tre Sprog, saa man var tilmode, som bladede man i en Ollen- dorf. Hun gjorde et Indtryk af ualmindelig Opvakthed, men gav mig ikke Indtrykket af den Genialitet, hun efter deres Vidnesbyrd, der stod hende nær, utvivlsomt sad inde med. En Uges Tid derefter kom for første Gang en ung Frøken Mathijda Kruse (den senere Fru Malling), der som Forfatterinde af en lille Fortælling Bertha Funcke formelig