GeorgBrandesLevned_1908

Stor Foredragsrejse 109 mel, en ung Verdensdames Holdning og Væsen. Men der var i hende en saa stærk og poetisk Fædrelandsfølelse, som jeg endnu ikke havde mødt, og i Forening med den et Mod og en Karakterkraft, som stillede mig forgangne Tiders polske Heroiner levende for Øje. Uvilkaarligt saa jeg i de sjældne menneskelige Egenskaber, den Fasthed og det Højsind, hvoraf jeg overraskedes hos hende, udmærkede polske Grundegen­ skaber, og jeg blev allerede ved mit andet Besøg i Polen smerteligt skuffet, da jeg ikke kunde lukke Øjnene for, at ogsaa Smaalighed og Letfærdighed trivedes yppigt i det Samfund, jeg fra først af kun havde set i Glansen af ypper­ lig Fortidsbedrift. Dog saaledes er jo Menneskelivet beskaffent: det kom­ mer mindre an paa, om de Indtryk og Følelser, der til en vis Tid betager os, er trofaste Aftryk af den os omgivende Virkelighed end om de har og faar udviklende Betydning for os selv. Vi skaber os de aandelige Forbundsfæller og Venner, som vi har nødig, omskaber de virkelige Mennesker og Forhold til det, hvortil vi trænger, udslynger (saa vi møder det udenfor os) det, der var i os selv som Behov, som ubevidst Vilje, som netop da gennembrydende Tendens i vort Indre. 12 Der havde hidtil været to af hinanden tilsyneladende uafhængige Grundstrømninger i mit Sind, først den men­ neskelige Medfølelse med dem, der havde det ondt, den, jeg først havde fornummet i mig som ganske ung Student og der var vedbleven at rinde i mit Sind som et under­ jordisk Væld af social Sympati, dernæst den Strøm af Be­ gejstring for Tankens Frihed, der var brudt frem hos mig, efterat mine tidligste Studier og filosofisk-religiøse Grublerier var udmundede i Selvtillid og Handlelyst.