GeorgBrandesLevned_1908

Stor Foredragsrejse 107 Naturnødvendighed mit Væsen potenseret, og en sværmerisk Kærlighed til Polen og Polakkerne fyldte mit Sind. 10 . Dette Polen, som jeg anede mere end jeg kendte det, traadte mig afvekslende for Øje i mange Former. Daglig kom der Deputationer for at anmode mig tage Del i et eller andet, saaledes en Deputation af unge Piger for at bede mig „blot i tyve Minutter at hædre et Velgørenhedsbal ved min Nærværelse“. Jeg saa i denne Ungdoms friske Ansigter et Genskin af polsk Livslyst under Sorger og Farer. Mest fængsledes jeg dog af de ældre Mænd og Kvinder, der havde siddet deres ti til tyve Aar landsforviste i Sibirien. En Aften, da jeg i en udsøgt Kres hos min Ven Benni lærte alle endnu levende Medlemmer af Nationalregeringen 1863 at kende, var 200 Aars Sibirien forsamlet i én, ikke synderlig stor, Dagligstue. Den smukke og statelige Dame, jeg førte til­ bords, havde tilbragt tre Aar der. — En af de fornemme Damer, jeg først lærte at kende, var Grevinde Maria Wa- lewska, ud af hvis Navn et historisk Minde klang. Et stærkt Indtryk modtog jeg af Polens mest fejrede Skuespillerinde Helena Modrzejewska, der skulde til Amerika paa sin aarlige Runde, men var blevet et Par Dage for min Skyld. I hendes Skikkelse, der var henrivende som Mona Lisas med ikke mindre vemodig gaadefuldt Udtryk, var det mig, som traadte Polens Musa mig imøde. Hun havde iøvrigt i Ansigtets Snit, i Øjnenes Stilling og Udtryk noget, som genkaldte Portræterne af Mickiewicz, gnistrende og smeltende i samme Nu. Høj og slank som hun var, og vemodig ved allerede at være de Fyrretyve nær eller have dem bag sig, var hun som et Indbegreb af den inderligste slaviske Ømhed og den fineste polske Ynde.