GeorgBrandesLevned_1908

Stor Foredragsrejse

104

et andet Manuskript af Drachmann. Jeg det, hvis det kunde bruges. De kom hertil; jeg bragte ganske uden Bagtanke Talen paa D.; om hans Konflikt med Dem vidste jeg intet. Den Dag, De rejste fra Wien (3dje Februar), fik jeg fra en flygtig Bekendt i Kjøbenhavn,som ikke er Skribent og som i Parentes bemærket er en politisk Modstanderaf Dem, det Spørgsmaal: „Er det sandt, at Brandes i Wien har haanet Danmark og er falden igennem?“ Samtidig skrev den samme Mand mig følgende: „Nu er jo ogsaa Drachmann i Østerrig. Det er den ivrigste Antisemit, som vi har i Danmark“. Jeg svarte Manden paa Spørgsmaalet angaaende Dem: „Nej, begge Dele er Løgn!“ om Drachmann tav jeg. Otte Dage efter kom Poestion til mig og spurgte om D.s Arbejde var antaget. Jeg svarte „Nej! jeg har læst det, men det passer ikke for mit Blad“, hvad der ogsaa var den rene Sandhed. Derpaa bemærkede han, at det vilde krænke D.; den N ye Illustrerede Tidende var et anset Blad; D. havde knyttet Forhaabninger til denne Forbindelse etc. Jeg sagde „Som D.s Retning er, undrer det mig i Grunden, at han overhovedet søger Medarbejderskab ved et Blad, som ledesaf Moschko’s Forfatter. — — Hertil bemærkede Poestion: „De tror at D. er Antisemit?Det er ikke sandt; det kan kun Brandes have fortalt“. — Jeg svarte: „Han er Anti­ semit; jeg har erfaret det af et Brev fra Kjøbenhavn“ og citerede ham hint Brevsted Ord for Ord. Poestion sagde meget naivt dertil: „Nu, en Antisemit er D. ikke; han siger kun, at Jøderne er en Ulykke for Folket“. — Jeg svarte: „Netop i Danmark har Jøderne i højeste Grad stræbt at assimilere sig. Desuden ved jeg af egen Erfaring, hvor begejstret Jøder er traadt i Skranken for D. Det er altsaa ovenikøbet en personlig Utaknemmelighed af ham.“ Hvortil Poestion sagde: „Ja en Karakter er D. ganske vist ikke. Om hans egen Kone ved jeg, at hun misbilliger hans nuværende Retning og hans Frafald fra Brandes“. Derefter faldt Talen paa andre Ting, og først til Slutning sagde Poestion til mig: „Jeg vil ikke sige D. noget om, at De ved, han er Antisemit“, hvortil jeg nikkede . . . Som De ser, har jeg ikke sagt Poestion en Stavelse om vor Privat­ samtale. Og hvad nu Hovedsagen angaar: Naar Fru Drachmann beskylder Dem for, at De skal have ytret, at hun i et og alt gav sin Mand Uret, saa er dette absolut usandt; jeg husker ingen Udtalelse af Dem derom. Det var Poestion, som talte til mig derom og det paa den eftertrykkeligste Maade. Wien, 4de Marts. Igaar var Hr. Poestion hos mig og fortalte mig, hvor ulykkelig han var over, at ved Fruentimmersladder alt i den mest forvrængede Form lovedeat læse detog at bringe