GeorgBrandesLevned_1907
I T A L I E N
i. it andet længere Ophold i Udlandet havde varet et Aar. Det Fjerdingaar, jeg indtil Højsommeren 1871 endnu tilbragte i Italien, var et af de rigeste, jeg har op levet. Neppe en Dag var uden Udbytte af blivende Art, og neppe en er gaaet mig af Minde. Jeg levede først og frem mest gennem Synet, svælgede i Øjenlyst ved Skuet af Na turen, af Mennesker, af en Kunst, som svarede til denne Natur og til det Menneskeliv, der i Fortiden var levet i den. Jeg forøgede daglig min Kundskabs Sum, lærte nydende og nød det at lære. Den aandelige Næring, jeg optog i mig, var den, hvorefter jeg havde smægtet, og at det var den, hvortil jeg trængte, beviste den Lidenskab, hvormed jeg til egnede mig den. Min Synskres udvidedes, idet jeg følte mig løftet til aandelige Højder, hvorpaa jeg ikke hidtil havde staaet. Min Livsglæde blussede op, idet jeg uafbrudt fornam, hvilken Rigdom af Skønhed den italienske Renæssance havde udbredt over de velsignede Egne, hvori den havde vokset sig stor og stærk. Det personlige Indtryk af sydlandsk Liv og sydlandsk Følemaade, sammenlignet med Nordens, røbede mig med stedse stigende Klarhed det blot Betingede i Grund sætninger, som i Norden gjaldt for uomtvistelige. De nye Georg Brandes: Levned. II.
Made with FlippingBook