GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme 61 kaldte Nationalliberale; dens Fører Rimestad indtog et Stand­ punkt, der svarede til Schultze-Delitzsch’s i Tyskland. I Familierne var Tonen smaaborgerlig. Man sagde nødig et Ord som Bukser; man sagde med et lille Smil i Stedet „Unævnelige“ eller paa fransk „Pantalons“. Ingen Dame brugte en Vending som „Jeg vil gaa i Bad“ ; det var upas­ sende at henlede den Tiltaltes Fantasi paa den nøgne Skik­ kelse i Badet. Da det højere Selskab i Hovedstaden ikke var talrigt og alle kendte hverandre idetmindste af Navn, gik Sladderen som i ganske smaa Byer. En hævet For­ lovelse var endnu, som paa Kierkegaards Tid en Men­ neskealder forinden, en Begivenhed, Byen syslede med, og et opløst Ægteskab var en Skandale, som aabnede for alle Sluser. Paa Teatret var Tonen som i Livet. Holbergs Djærv­ hed vakte Anstød. I Heibergs beundrede Vaudeviller, i Hertz’s og Hostrups Lystspil var Tonen saa barnlig som i H. C. Andersens Eventyr og Romaner. Hvad der blev spottet, var altid kun Smaating, ubetyde­ lige Menneskers smaa ligegyldige Svagheder. Ikke blot be­ rørtes det Kønslige varsomt, som rimeligt var efter Folke­ karakteren; men ikke et eneste kønsligt Problem behand­ ledes mandigt, end sige dristigt. Man skulde søge om en frygtsommere Literatur. Digtekunsten var bleven en pirrende Underholdning som i Bergsøes Fra Piazza del Popolo, en af Tidens Ynd- lingsromaner, og Viddet repræsenteredes af Erik Bøghs Be­ arbejdelser af fremmede Smaastykker for Teatrene og hans meget læste Feuilletoner i Folkets Avis. Den gamle Literatur, som havde været Landets Ære, var ved at forsvinde. Heiberg var død 1860, Hertz 1870, Chr. Winther og Grundtvig var over de Firs, Andersen, Paludan-Muller og Bødtcher havde kun faa Leveaar tilbage.