GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme 59 det kun fordi man saa hen til det som til den Magt, der skulde ydmyge Prøjsen og skaffe os det mistede Slesvig tilbage. Nu var der foreløbig i det Ubevidste eller Halvbevidste sket en stor Forandring. Man var fortumlet over Tysklands uventede og saa afgørende Sejr; Danmarks Nederlag, der havde staaet for Sindene som en forbigaaende Ydmygelse, var blevet beseglet; det Haab, man saa længe havde næret, var fordampet som Sansebedrag. Frankrigs Sammenbrud opfattedes af de Fromme og de Moraliserende som den for­ tjente Straf for Frivolitet. Men et endnu langt dybere Ind­ tryk havde Kommunens Opstand og dens Overvældelse gjort. For første Gang havde man her stiftet Bekendtskab med Ideer og Kræfter, der forekom rent anarkistiske og kunde true allevegne. Som Nationalforsamlingen i Bordeaux var udpræget reaktionær, og som den indviede en reaktionær og særligt klerikal Bevægelse i Frankrig, der holdt sig en seks, syv Aar i Træk, saaledes blev nu rundt om i Europa de Besiddendes Stemning ultrareaktionær. Kommunen havde været kirke- og religionsfjendsk. Borgerstanden klamrede sig med en helt ny Lidenskab til Kirken, i det lille Danmark som i det svækkede Frankrig. Og samtidig begyndte det autoritære Tyskland, hvor Ingen knyede mod Monarken, hvor Samfundsdisciplinen var uangrebet og saa nyligt havde gjort Vidundere, dette Tyskland, der længe havde været Arve­ fjenden, at staa for de Besiddende i et nyt Lys. Der var lige straks dem, som ved et mærkeligt Træf nu besindede sig paa Stammefællesskabet og betegnede sig som Pan- germanister. Og der var snart dem, der mere kynisk glædede sig over den velorganiserede tyske Hær som Ordenens Haandhæver i Europa. Da der i Efteraarets Begyndelse som en svag Efterdønning af den store parisiske Bølgegang i Sindene begyndte en socialistisk Bevægelse blandt Arbej

Made with