GeorgBrandesLevned_1907

54

Italien Skæg, tommedybe Furer af Græmmelse, tog sig ud som sluppet ud af en Illustration til Nibelungenlied. Paris med Hængekrøller var komisk, Athene lang, mager, sentimental som en af Datidens Romanforfatterinder. Man undredes over, at hun ikke bar Briller. Hvor Prometheus befriedes, lignede Ørnen en lille, daarligt slagtet Kalkun; Ideen om et Køkken og en Tallerken greb Beskueren ufor­ modet. Man vovede ikke at se paa Maleriet, naar man som jeg i flere Timer ikke havde spist; man blev endnu mere sulten deraf. Den maleriske Udførelse var gennemgaaende ringe, Pap­ hud, Kalkfarve og Lærdom. Tegningen var mest en lærd og pedantisk Anatomi af Magre. Det var som om Kunst­ neren i hvert Træk vilde vise, at han havde studeret det menneskelige Legeme i sit Ansigts Sved med Kniv og Blyant; han vilde ikke have gjort Studiet for intet. Til Gengæld var den hele Komposition stor i sit Anlæg, ypperligt opfunden og tildels smukt tegnet. Trojas Erobring var særlig godt komponeret. Det Følelsesfulde (som Hektors Afsked) var dernæst lykkedes ligesaa godt som det Patetiske slet, og mange Enkeltheder var udmærket skønne, Brisei's’ Skikkelse f. Eks., og de fire Billeder, som forestillede de fire Dagstider. Men Alt i Alt følte jeg mig bestyrket i min Uvilje mod denne nytydske Kunst. Med Glæde gensaa jeg de gamle Malerier, Tizian’s Karl V, Rubens’ Portræt af Hustruen med den nøgne Dreng paa Skødet, Giorgiones Selvportræt, Rembrandts ved Sam­ menspillet af Lys og Skygge saa dejlige Barnet lærer i Templet og de gribende, henaandede Landskaber af Claude Lorrain; jeg havde ingensteds set fuldkomnere Billeder af ham. Byen var oversvømmet af Dagens Heltes Portræter. Alle Krigsberømthederne fyldte umiddelbart før Troppernes Indtog Vinduerne.