GeorgBrandesLevned_1907

42

Italien

15. Mit første overvældende Indtryk af Venedig var det, at Intet, jeg i mit Liv havde set af bebygget Jord, kunde maale sig med selve Byen i Interesse og Skønhed. Hver Aften sejlede jeg ud fra min Gadedør ind i Eventyrets for­ tryllede Land. Ved Arkitekturen paa Piazettaen og Marcus- pladsen mindedes jeg Schellings Ord om Bygningskunsten som frossen Musik. I Rom havde jeg stræbt ved Hjælp af Indbildningskraft at genopføre et mægtigt Hele ud fra Stumper og Stykker. Her levede man i en Skønhed og Pragt, som ikke var rin­ gere end det antike Roms. Kun Befolkningen, som var moderne, stemte ikke ret overens med Byen, som var Re­ næssance. Saa skønne disse Blondiner end var, med deres gennemsigtige Flor over de hvide Skuldre, det var dog ikke disse Dragter, der passede til disse Huse, Pladser og Gon­ doler. Men da jeg første Gang var sejlet over til Aka­ demiet og saa Salene ligge aabne for mig, en efter den anden, bedækkede fra øverst til nederst med Bellinier, Car- paccier, Tizianer, Veroneser, Tintoretto’er, gøs jeg formelig af Fryd over saaledes at se Fortidens Venedig ligge udbredt for mine Øjne: Alt dette eksisterer, findes her, er mit! og jeg følte en Begærlighed som en Forhungret, der føres til et Bord med udsøgte, duftende Retter og ønsker sig en Haj­ fisks Gab. Venedigs dybeste Ejendommelighed syntes mig den, at den ikke, som andre Byer, indeholdt Slotte eller Bygninger med Kunstværker, men selv var et Kunstværk. Intetsteds havde jeg modtaget et saadant Indtryk af ensartet Kultur. Akademiet var ikke noget Museum; det rummede kun Male­ rier, der var opstaaede i Byen selv. I Dogepaladset fandtes ingen Scener af Roms Historie, som ellers allevegne, kun i