GeorgBrandesLevned_1907

38

Italien som den var af syv forskellige Kirker, liggende i forskelligt Plan. Paa en Plads, ikke langt fra Byens Midtpunkt stod de to skæve Taarne, det ene svimlende højt, det andet tidligt afbrudt, fordi det hældede altfor stærkt, to blotte Særheder, opførte af gemene Mursten, der ikke kunde nævnes sammen med det ædle Kunstværk i Pisa. Befolkningens Type mindede om Roms; denne Provins kaldtes jo ogsaa Romagna, forhen Emilia, og var pavelig Ejendom. I Kvindernes Dragt var der en Tilnærmelse til Milano; dog bar de sjældnere det gennemsigtige Slør end et lille sort Sjal om Hovedet, der fæstedes med Kammen til Nakkeknuden; Hatte saas lykkeligvis ikke. Disse Kvinder smuttede ikke som Firben lig Milaneserinderne, dansede ikke ned ad Gaden som Firenzes Damer, svævede ikke som Neapolitanerinderne, men gik som Romerinderne, svang Benet ud fra Hoften og satte Foden fast i Jorden. De syntes besjælede af en solid, alvorlig ment Sanselighed og koketterede dygtigt. Universitetet fængslede, baade den nuværende Bygning og den gamle, det verdenshistoriske Universitet. Hvor mange unge Danske havde ikke studeret her lige fra Valde- marernes Tid og Middelalderen igennem! I Bolognas Akademi saa jeg til min Harme Thorvald­ sens Basrelief Priamus, der udbeder sig Hektors Lig ud­ stillet som Medlemsarbejde med Underskrift Giungi Andreas Vennuchi 1829 — et frækt Tyveri. Saaledes tabte det Danske sig mellem det Fremmede her som allevegne. Over Byen lagde sig fra Universitetet et vist Skær af Kundskab og Lærdom. Man kaldte den „den lærde“, og den havde til Valgsprog Bononia docei. Man mindedes dette Motto, naar man gik Bolognas Museum og Kirker igennem. Thi dens Malerkunst var den

Made with