GeorgBrandesLevned_1907

378 Arbejde og Anerkendelse foreslog da, at man skulde sende en Page til de indre Ge­ makker og lade ham forespørge, om jeg skulde forestilles eller ikke. Smaa Pager stod opstillede bag de tomme Stole, som ventede paa de fyrstelige Personer. En blev tilkaldt og sendt afsted. Den kejserlige Familie maatte være langt borte i Slottet; thi det tog en mægtig Tid, før han kom igen. Han overbragte den Besked, at det var ganske rig­ tigt, jeg skulde forestilles, hvorpaa Quaade i høj Arrigskab sagde til mig: Ja, vil De saa holde Dem i min Nærhed, for hvis De staar i den ene Ende af Salen og jeg i den anden, kan jeg sandelig ikke forestille Dem. — Dette var saa ind­ lysende, at jeg tør sige, jeg var falden derpaa af mig selv. Man stillede sig op i Firkant langs Væggene. Diplo­ materne i flere Rækker langs Salens ene Ende; overfor dem de tilstedeværende Fyrster. Langs Salens ene Side Hoffets Damer, langs den anden Gesandternes Fruer med deres Følge. 42. Der blev lydløs Stilhed, da de Kejserlige kom. Hver for sig begyndte, først Kejseren, saa Kejserinden, deres Rundgang. Wilhelm I var da 84 Aar gammel, men han holdt sig, høj som han var, saa rank som en Yngling. Han bar rød Uniform og havde sin Hjelm i Haanden. Hans Ansigtsudtryk var venligt, hans Stemme havde en behagelig Klang. Til mig henvendte han et Par artige Ord, spurgte mig — for at sige noget — lidt ud om Universitetet i Kjøbenhavn, hvorledes det var indrettet, hvor mange Studenter der var, talte saa en Smule til mig om mig selv, og sagde: Aber Sie