GeorgBrandesLevned_1907

375

Arbejde og Anerkendelse

39. Jeg gik til en Mængde Forelæsninger, dels for at lære noget Sagligt, dels for at lære den tyske Behandlingsmaade af Foredragsformen at kende, hørte Friedrich Paulsens og La­ zarus’s Foredrag om Filosofi, Friedrich Kapps om Amerika, Felix Dahns om de gamle Germanere, Major Krahmers om Østrumelien og Friherre vonderGoltz’s, den nuværende Over­ generals, højst lærerige Foredrag om den moderne Krigs­ førelse. Jeg havde med stor Interesse læst Goltz’s Bog: Léon Gambetta und seine Armeen, der var bleven en Hin­ dring paa hans Løbebane paa Grund af den Ros, Bogen ydede en Fjende. Senere overvandt han alle Hindringer, reformerede den tyrkiske Hær og naaede de højeste Plad­ ser i den tyske. Saa fordybede jeg mig i det Æmne, jeg havde valgt til Foredraget i Singakademie: Generationen fra 1830 i Frank­ rig, og udarbejdede det i en lykkelig Stemning. Kritiken syntes mig at ligne den ottende Konge i Macbelh, ham, som bærer et Spejl, hvori man ser mange andre Konger. I mit Spejl saas alle et Aarhundredes Aandskonger, deres Hoffer og deres Folk. 40. 12. Februar 1881 holdt jeg mit Foredrag for et ualminde­ ligt Publikum. Kejserinden tog Plads i sin Loge, straks da jeg gik op paa Talerstolen, hvad hun efter Sigende ellers ikke plejede at gøre. Jeg talte godt. Folk sagde, jeg havde aldrig talt saa godt. Dagen efter, da Gumprecht havde en lyrisk Artikel om mig i Nationalzeiiung, mindedes jeg hin Oktoberdag i 1877, da jeg havde spurgt mig selv: Kan jeg tilkæmpe mig en Plads i dette Land? og var ved at mistvivle. Nu var det Attraaede

Made with