GeorgBrandesLevned_1907

354

Arbejde og Anerkendelse man siger, men med stadigt stigende Varmegrad. Gamle Liebenberg var den mest begejstrede Literaturelsker, Dan­ mark har frembragt, og som Personlighed mærkværdig fordi, som jeg engang har udtalt det, hans Hjerte var blødt, men hans Hals var haard. Han var en oprigtig Tilbeder af Poesien; men tillige en djærv Hader af Kristenheden, og han var dog født 1810. Den Tale, jeg holdt til ham, bad han mig nedskrive, og den findes i hans efterladte Erindringer . Han har opdraget og udviklet et stort Antal yngre Mænd ligefra Digteren Hostrup til Billedhuggeren Brandstrup. Alle de, han opdrog, forblev ham tro.*) 23. Han havde i det Punkt større Held med sig end jeg. Altsom jeg arbejdede mig i Vejret blev jeg, der for den ældre Slægt stadigt var Genstanden for Afsky, for den yngre Forfatterslægt i Norden mere og mere Brugsgenstanden. I Berlin blev jeg bombarderet med Bøger, man bad mig om­ tale, og med Manuskripter, man bad mig gennemlæse og rette. Fru Edgren sendte mig sine Noveller i Haandskrift fra Stockholm, og Hr. Alfred Ipsen sine Digte i Haandskrift fra Kjøbenhavn. Under mit daværende Ophold i Danmark blev jeg stærkt belejret af den skrivende Ungdom. Jeg gennemlæste vel Halvdelen af den Literatur, der skulde ud­ komme til Jul. Der var dem, der viste mig uegennyttigt Venskab som Sophus Schandorph, med hvem det ogsaa var en Lyst at samarbejde. Jeg gav ham Kanevasset til den lille Fortælling Victor Hugo i Newport , som han udførte. Der var andre, hvis Overhæng plagede mig. Imellem dem var der en, som i de Aar havde debuteret, *) Samlede Skrifter II 215 ff.

Made with