GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 319 Ogsaa Rudolf Schmidt var meget virksom. Min Be­ kæmpelse var jo bleven denne Persons Mission, hvis Selv­ følelse iøvrigt antog besynderlige Former. Han indbildte sig at ligne Goethe i Profil og gjorde især paa Rejser i Tysk­ land denne formentlige Lighed gældende. Han mindede mig om et Epigram af Thomas Moore: Var ej Slavehandelen afskaffet her, hvilken glimrende Indtægt man da kunde faa sig! Man købte Hr. Schmidt for den Pris, han er værd, og ham solgte til den, som han selv sætter paa sig. Hr. Julius Paludan, som fra nu af ved alle Lejligheder gjorde sig gældende paa min Bekostning, var i enhver Hen­ seende et tro Udtryk for den i Danmark skattede Aand, ægte national, strengt saglig, dybt gennemtrængt af den ene sande Videnskabelighed. Han kunde imellem dumme sig en Smule som naar han bittert bebrejdede Froissart hans Mangel paa Sans for det dybeste og alvorligste i hans Tid, det natio­ nale Opsving ved Heltinden Jeanne d’Arc (Froissart død 86aarig 1419, Jeanne født 1412); men det var hos denne højtbegavede Mand kun en Ynde mere. Han passede til Forholdene og blev med god Grund en Del Aar derefter Professor i dansk Literaturhistorie ved Kjøbenhavns Universitet. I Afstand tog han og hans Lige sig mindre godt ud end nærved. Omplantet, som jeg var, til større og rigere For­ hold, paavirkede den nationale Blanding af Vedhængen ved gamle konservative Synsmaader og det smaaligste kritiske Pindehuggeri mig besynderligt. Jeg fandt i de Dage i en dansk Bog af L. Both: Kul­ svierne og deres Omgivelser Side 25 denne Sætning: I den senere Tid gaar Pindehuggeriet Haand i Haand med Kulsvieriei. Det forekom mig, som om den Sætning burde staa over Indgangen til Datidens danske Publicistik.