GeorgBrandesLevned_1907

Italien 25 maa du gerne gifte dig. Staten vilde engang sige til Manden: For mig maa du gerne lade være at gifte dig; jeg anerkender lige fuldt dine Børn og dit Hjem. Da jeg i Midten af Juni 1871 fra Neapel maatte tiltræde Rejsen nordpaa, spejdede jeg efter Røgen fra Vesuv, saa længe jeg kunde skimte den i Horisonten. Trods megen Vemod ved Afskeden følte jeg mig glad. Mens jeg saa den varme og friske Luft kærtegne Trætoppe og Bjergsider og fulgte, hvorledes Luftens Dunster, der ikke tog sig fugtige ud som Nordens men blaalige som smeltet Bly, lagde sig blødt op ad Klipperne, sporede jeg, at noget af denne Varme var slaaet ned i min Sjæl og var gaaet over i mit Blod, saa hvad jeg i Fremtiden skrev maatte faa stærke Farver og fyldes af den elektriske Ild, hvormed jeg fornam mig ladet. Efterhaanden var der foregaaet en Forandring i mit Indre. Jeg var forvisset om at leve i Tanker, som Ingen i mit Hjemland havde tænkt, og jeg følte mig derfor Tilstan­ dene i Danmark overlegen. Ikke i Indbildskhed; thi jeg anførte ofte for mig selv de kendte Ord: je suis très humble quand je me juge; mais je suis très jie r quand je me com­ pare. Jeg betragtede mig mere og mere som den, der i Danmark havde Ret til at tale med en vis Myndighed og den offentlige Mening dér mindre som noget, der nu var saa og saa, end som noget, der skulde modtage det Stempel, jeg vilde give den. Det var dog langt fra, at jeg ansaa min Opgave for let eller ventede mig hurtige Resultater i Kraft af doktrinær Fremtidstro. I Rom, som jeg med stærk Sindsbevægelse gensaa, over­ værede jeg de Festligheder, der i Peterskirken afholdtes i Anledning af Pius IX’s Jubilæum under en umaadelig Til­ strømning af Præster og katolske Massedeputationer, bestaa-