GeorgBrandesLevned_1907

312

Indlevelse i Berlin En ung Dansk, som overflyttede sin Virksomhed fra Danmark til Tyskland, bragte mig endelig i Berøring med det da yngste Kuld af Literatur-Elskere og Kritikere, den nærmeste Fremtids Mænd. Hans Navn var Julius Hojfory, og hans Skæbne er betegnende for Datidens danske Til­ stande. I den kjøbenhavnske Studenterforening havde han, der sad inde med stor Evne til at efterligne Stemmer, en Aften i sine Kameraters Kres gjort en Aarhus-Degn efter, som var bekendt for sin snurrige Røst og komiske Messen. Hoffory blev saa af en gudhengiven Sjæl angivet til Se­ nioratet som Gudsbespotter, og der stilledes ham Valget mel­ lem at gøre en Undskyldning eller at udstødes af Forenin­ gen. Han, der ansaa sig for ganske uskyldig, foretrak det sidste. Da han mange Aar efter vilde habilitere sig ved Kjøbenhavns Universitet, erfor han, at denne gamle Historie endnu var i levende Erindring og sikkert vilde spærre Uni­ versitetsbanen for ham. Han gik da til Tyskland, lod sig naturalisere og opnaaede i en ung Alder Udnævnelse til Professor i nordiske Sprog ved Berlineruniversitetet. Hoffory, der var mig oprigtigt og varmt hengiven, og uegennyttigt glædede sig over min voksende Navnkundighed, var Elev af Wilhelm Scherer og inderlig Beundrer af Henrik Ibsen, havde ogsaa gjort dennes personlige Bekendtskab. Han bidrog gennem sit Venskab med Otto Brahm og Paul Schlenther mere end nogen anden til at befæste Ibsens Ry i Tyskland; thi disse to unge Mænd stillede sig det til Opgave at indvie deres Landsmænd i Forstaaelsen af den epokegørende norske Digter. Otto Brahm var da endnu Journalist og Teaterkritiker, Paul Schlenther ligesaa; begge havde dengang kun godtgjort Evner som unge Literaturhistorikere af Scherers Skole. Senere fik de som praktiske Mænd store Opgaver at tumle med. Schlenther blev Direktør for Burgteatret i Wien,