GeorgBrandesLevned_1907

Omflakkende Liv 215 I Kristiania tog man ham ikke blot hans svenske Fødsel, men hans ihærdige Bestræbelser for at skaffe Byen et Opera­ teater ilde op. Man frygtede, det skulde fortrænge det na­ tionale Skuespil. 7. Neppe havde jeg forladt Kristiania, før Teologerne ar­ bejdede med at udslette Indtrykket af min Optræden. Den teologiske Professor F. Petersen begyndte ikke en Maaned efter min Bortrejse en Række Modforedrag om Søren Kierke- gaard i Universitetets Festivitetssal. De aabnedes med et mægtigt Angreb paa mine Forelæsninger, der havde været vildledende istedenfor vejledende. Samtidigt skrev Pastor I. B. Heuch, Lærer ved det praktisk-teologiske Seminarium, snart derefter Biskop og som saadan højtanset, i det af ham udgivne Organ Luthersk Ugeskrift en lang Artikelrække imod mig, der senere blev omarbejdet og samlet til en Bog. Den drejede sig udelukkende om min Afstamning og vilde udførligt hævde, at den antikristelige Strømning i den nyere Tid væsenligt var af jødisk Oprindelse og næredes af jødiske Kilder. Alt hvad han gjorde gældende mod mig var, som i Regelen Modstandernes Indfald, hentet fra mine egne Skrifter og kluntet anvendt paa mig. Saaledes tog han min Karakteristik af Ferdinand Lassalles Ungdomsvæsen som en Blanding af Frækhed, Dumdristighed og Uforfærdethed, og forsøgte at stemple mit eget saa bundforskellige Væsen med den. Men jo mere kluntet han var, des mere behagede han Klodsmajorernes Horde. Mig tillagde det enfoldige, saa gudhengivne Uhyre Krisiushad , som havde til Grund dels den Undertrykkelse, der var blevet øvet mod Jøderne i Kristendommens Navn, dels den jødiske Religion, som bragte Jøderne til i Kristus at se en Oprører mod Fædrenes Over

Made with