GeorgBrandesLevned_1907

208

Omflakkende Liv Doktor havde udisputeret Ret til at betræde vort Universi­ tets Katedre, og det har nok ogsaa været stadig Praxis, at saadan Ret uden videre indrømmedes, naar derom ytredes Ønske. Men anderledes med Brandes; han er nu et skabbet Faar. Danmarks og hele Nordens fortrinligste Kritiker og Æstetiker vilde rimeligvis komme til at besudle vort Uni­ versitets Lærestole ved at betræde dem; Universitetets Ære stod paa Spil, den rene Lære var i Fare; de højværdige Teologer var bange for, at Brandes ved sin Nærværelse skulde rokke Filologernes og Juristernes allerede vaklende Ortodoksi; nok er det, efter et Kollegiemøde paa 2 Timer blev det negtet Brandes at betræde domus académica. „Nu, dette er Forspillet; saa gaar da Teppet op, og vi finder Georg Brandes i Studentersamfundets store lysende Sal, ligeoverfor en talrig Forsamling af Kristiania intelligen­ teste Publikum. Der fortælles, at den Sal ogsaa forsøgtes stængt ved en kollegial Advarsel, men som venteligt var, — her frugtede den ikke.“ Naturligvis blev Kollegiets Adfærd til Gengæld med Varme forsvaret i den konservative Presse, Aftenbladet, Morgenbladet osv. der havde langt større Læsekres og nød en Anseelse, der paavirkede en Fremmed humoristisk. Morgenbladet bragte til en Begyndelse en Række af seks ledende Artikler, Aftenbladet lagde sig endnu ivrigere i Selen. Arne Garborg, som paa dette Tidspunkt var liden­ skabeligt ortodoks, hævdede i mægtigt lange Artikler Kolle­ giets Ret til at holde en Fare og Fjende som mig ude fra Universitetets Høresale. Bevisførelsen var naturligvis, at jeg som Agitator stod udenfor Loven. — Universitetet var en kristelig Indretning; det skulde være en Opdragelses­ anstalt, en Ammestue, for Embedsmænd. Redaktionen selv tog Garborg ivrigt under Armene, da han blev imødegaaet. Og nu optraadte desuden Jonas Lie. Det var, som man