GeorgBrandesLevned_1907

Omflakkende Liv 205 første Foredrag, men holdt op med at høre mig, da han aldeles ikke kunde forstaa Dansk. Vi samtalte dog uden synderlig Vanskelighed, og der var noget Imponerende ved Skarpheden i hans Ræsonnement. Jeg havde overfor ham den lidt pinlige Følelse, der var mig uvant, at træffe aaridelig Overlegenhed hos en næsten Jævnaldrende. Forsell var ikke den eneste Minister, som hørte mine Foredrag. Den danske Gesandt sad forrest i Salen, og det blev mig oftere sagt, at jeg overhovedet havde et fint Publikum. Det var opmærksomt og meget velvilligt, skønt Sproget jo lagde mig Hindringer i Vejen. Da jeg kom, havde man til Billetkontrollen anbefalet mig en vaktmdstare, som skulde være den hæderligste i Staden, medens der var andre, paa hvem man ikke kunde stole. Var denne imidlertid den hæderligste, saa var det vanskeligt at forestille sig de andres Retskaffenhed. Thi han snød mig forskrækkeligt. Naar jeg selv havde talt 400 Tilhørere, paastod han, der havde været et Hundrede færre; han lod mod Betaling til ham Folk komme ind, der ikke havde løst Billet, og fradrog ikke blot Betalingen for Salen, men alle Slags fantastiske Afgifter. Det var November Maaned og en stor Fornøjelse at køre i Slæde gennem den snedækkede, prægtige Djurgård. Efter en tre Ugers Ophold i Stockholm tog jeg efter Op­ fordring til Upsala, talte der to Gange og fik en 130 Tilhørere. En Aften blev jeg indbudt til en Sexa, som (vist i Anled­ ning af Halvaarets Slutning) gaves af Universitetet for dets Professorer. De var høflige, men øjensynligt ikke meget inter­ esserede af mig. Jeg bemærkede, at Rektor sendte en Mand omkring med en Opfordring. Han henvendte sig til en Række Herrer. Jeg saa dem ryste paa Hovedet den ene efter den anden, alt som Manden hviskede dem i Øret, og jeg begreb at han havde spurgt dem, om de vilde udbringe min Skaal.