GeorgBrandesLevned_1907

202

Omflakkende Liv og for som Katolik at opnaa Skilsmisse, saa han kunde ægte sin anden Hustru, men var i de senere Aar øjensynligt bleven Kælebarn i Wiens fornemme Selskab. Selv at skulle betale sine Foreller, var ham vistnok lidt uvant; han ud­ brød humoristisk: De Fisk kommer til at koste mig blo­ dige Summer. Men han negtede sig dem dog ikke. Rigtig­ nok fik man den Gang i Østerrig en Forelle, som nu koster fire Gylden, for tolv Kreutzer. Lewinsky var bl. A. Lyspunktet i den lille danske Skue­ spiller Eckardts Liv. Eckardt var en velhavende og dannet Mand, uanselig af Skikkelse, der som Kunstner ikke drev det højere end til Tjenerrollerne paa det kongelige Teater. Men han kendte Lewinsky, turde kalde sig hans Ven, og gjorde aarligt en Ferierejse for at tilbringe nogle Dage med ham. Saa tidt jeg i de følgende Aar, mest med lange Mellem­ rum, kom til Wien, gensaa jeg Lewinsky, først som ung og spændstig, saa som Familiefader med en stor Datter; en Gang var han lige hjemvendt fra Rusland, hvor han havde gjort Lykke og havt lange Samtaler med Leo Tolstoj, endelig saa jeg ham tilsidst i 1905 om Efteraaret i Düsseldorf, hvor hans Frue var ansat ved Teatret. Han var den samme tro­ faste og entusiastiske Ven, men ak! Alderen havde indhentet ham, hans Ryg var krummet, hans Holdning en gammel Mands; han havde trukket sig tilbage fra Scenen. Dybt rørte det mig, da jeg om Aftenen saa ham blandt mine Tilhørere og hørte ham applaudere. 3. Ved vor Tilbagekomst til Danmark tog vi ind paa et Hotel, og der udarbejdede jeg en Række Foredrag om Søren Kierkegaard, til hvem mine Tanker i denne Tid var vendt

Made with