GeorgBrandesLevned_1907

190

E t A rbejdsaar betegner den menige Befolkning i Kjøbenhavn og som bl. A. faar sit Udtryk i dens store og sjældne Høflighed overfor Fremmede som overfor Hjemlige, suppleres forunderligt af den Ondskabsfuldhed, som raader i det offentlige Liv eller i alt Fald i lange Tider har raadet deri. Da Duellerne blev afskaffede her som i England, burde en tilsvarende Selv­ beherskelse i den offentlige Tone have været indført her som der. Nu har den utvivlsomste Følge af Sædernes Frede­ lighed været Tøjlesløsheden af de personlige Angreb, for hvilke der ikke gives nogen Straf. Selvfølgelig var de Genvordigheder, jeg havde at kæmpe med, i og for sig ikke af dem, for hvilke en Mand bukker under. Hvad betydede de vel i Sammenligning med dem, en Mand med mit Sæt af Ideer i et Land som Rusland havde maattet udstaa! — Vanskeligheden er imidlertid større for en frembringende Aand end for en, der udelukkende er anlagt paa Handling. Den første behøver et Overskud af Stemning og relativ Tryghed eller Fred for at kunne produ­ cere, og det Liv, jeg førte i stadige Sindsbevægelser, som næredes af lutter Jobsposter, var mere oprivende end det syntes. 12 . I Almindelighed har en ung Mand i min daværende Stilling, En, der i det offentlige Liv er i afgjort Mindretal og dog stadigt kæmpende, en kraftig Modvægt mod sine Byrder i Privatlivet. Han holdes sikkert for det meste skadesløs af en eller anden Kvinde, hvis Ømhed daglig ud­ jævner og bortglatter Rynkerne paa hans Pande, selv om den ikke kan fjerne Vejspærringerne fra hans Bane. Men det var ikke mit Tilfælde. Jeg var fuldstændigt ensom i Kjøbenhavn. Jeg havde ikke nogen kvindelig Hengivenhed