GeorgBrandesLevned_1907

Et Arbejdsaar 187 man indlade sig med den rene Pøbelagtighed? Jeg vil det ikke. Jeg foragter mine Angribere altfor ubeskriveligt, og de forstyrrer mig slet ikke.“ Redaktør N. J. Larsen udtalte samtidigt den Mening, at jeg rundt om i Landet nu var saa forhadt, at dersom En kaldtes en Tilhænger af mig, vilde Bønderne hellere stene ham end høre paa ham. — Dette sidste varede nu vistnok ikke mange Aar; men saa længe det stod paa, var det Frugten af ihærdig Presse-Agitation. Den samme Redaktør sagde en anden Dag: „De maa huske, man har sagt det Værste om Dem“. Det Værste blev naturligvis oprindeligt ikke sagt paa Landet, men i Kjøbenhavn, hvor det Had, som modsatte Anskuelser fremkaldte, fik sin Hovedstadstilsætning af den Gift, som personligt Nag i Forening med Kafévittigheden brygger. Der var f. Eks. En, der skrev imod mig tredive Aar i Træk, i korte Artikler som i bindstærke Værker, og som hadede mig tilblods, fordi han engang havde været dødelig forelsket i en Dame, som, da jeg var 24 Aar, fore­ trak mig for ham. Han er nu død, men Livet igennem fældede han sine Domme over mig med den strenge og haardnakkede Saglighed, der altid gør et overbevisende Ind­ tryk paa en svaghjernet Læser. Selv havde jeg og har jeg, fra jeg begyndte at skrive som Kritiker og indtil nu, aldrig kritiseret nogen Mand eller nogen Bog uden at fremhæve deres Fortrin. Hvor der intet var at rose, der tav jeg. Hvor Manden var værdiløs eller mig personligt aldeles imod, dér lod jeg ham i Ro, rettede aldrig Pen imod ham. Min Kritik var bekræftende og har aldrig været andet. Al Kritik imod mig var negativ; mine Kritikere fulgte altsaa ikke det Eksempel, jeg havde givet. End mindre holdtes en eneste af dem nogensinde tilbage af det Spørgsmaal, om han som Kritiker nu virkelig var mig overlegen.