GeorgBrandesLevned_1907

174

E t A rbejdsaar men jeg var upraktisk og desuden sikker paa, at Forholdene i Kjøbenhavn, hvor Musikens skønne Kunst bliver elsket og dyrket, allevegne var omtrent de samme. — Og naar jeg saa tænkte paa, hvad Musiken skulde væ re : den overjordiske Trøsterinde, den opflammende Undergører, der griber om alle Nerver og løfter Sjælen. Jeg var i daarlig Kondition, Aaret igennem plaget af vekslende, halvt latterlige Smaa-Genvordigheder. Først havde jeg en let Difteritis, der nogen Tid lammede Ganen paa mig, saa jeg forstummede eller kun med yderste Vanskelighed kunde sige nogle Ord. Komisk nok fik jeg Mælet igen en Dag, Julius Lange besøgte mig og da hans Tunghørhed tvang mig til at raabe. Saa led jeg af Tandpine, der kro­ nisk vendte tilbage, endelig af et Hul i min Vrist, der for­ hindrede mig fra at gaa og som bandt sig saa længe, at det tilsidst forekom mig, som havde jeg altid været forhindret i at gaa af et Hul i Vristen; jeg havde og har nemlig den uheldige Egenskab, at et Saar, der hos andre læges paa otte Dage, tager otte Uger hos mig. 3. Fra Januar 1875 havde jeg lidenskabeligt optaget mine Studier af engelsk Litteratur fra det 19. Aarhundredes Be­ gyndelse, der havde ligget brak, siden jeg i Foraaret 1874 afsluttede mine Forelæsninger om Byron. Da jeg modtog en Opfordring til for første Gang at holde et Foredrag i Studenterforeningen, valgte jeg Æmnet Shelley, hvilket Æmne Senioratet, betegnende nok for Da­ tidens Uvidenhed om den engelske Digter, bekendtgjorde som Schelling, da man ansaa det andet for en Skrivefejl. Foredraget blev holdt i Begyndelsen af April, og efter I. P. Jacobsens Udsagn, „tog det sig ud“.