GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 165 udgiver, men besørgede en rigelig Broderpart af det Arbejde, som gjordes fornødent. Tidsskriftet fik det Navn, der havde været tiltænkt Dagbladet, Det nittende Aarhundrede og udkom paa det Gyldendalske Forlag. Det var nødvendigt at træde op med stor Forsigtighed, da Modstanderne lurede paa hver Lejlighed til at kvæle Foretagendet i Spiren. Det første Heftes vigtigste Artikel var Indledningskapitlet af J. P. Jacobsens Marie Grubbe, der aabenbarede en ny Digter og en stor. Skønt Topsøe næsten straks var til Stede med Angreb af krænkende personlig Art, i hvilke min Afstamning ikke blev forglemt, blev der dog givet Maanedskriftet et saadant Tilsnit, at ansete Mænd ikke skræmmedes tilbage fra Med­ arbejderskab. Adolph Steen, Universitetsprofessor i Matematik, en gammel Fritænker, leverede et Bidrag. Juristen Professor Goos, der i en Samtale betegnede sig som efter evropæisk Sprogbrug Venstre Centrum, mens jeg maatte kaldes Venstre, gav ligeledes sin Tilslutning. Af andre Mænd, der allerede var ansete eller senere skulde vinde sig et betydeligt Navn, skrev deri: Henrik Ibsen, J. P.Jacobsen, Holger Drachmann, Sophus Schandorph, Dr. Peter Heiberg (Victor Norfelt), Matematikeren Julius Petersen, Thor Sundbye, Troels-Lund, Kristian Erslev, Hans Brøchner, Harald Høffding, E. Jessen, Herman T rier, A. F. Mehren, A. D. Jørgensen, Adolf Hansen, J. A. Fridericia, E. Slomann, H. Schwanen- fliigel. Selv Julius Lange opgav straks sine Betænkeligheder, da han saa, hvad Tone Tidsskriftet anslog, og det virkede overhovedet beroligende, at Redaktionen villigt gav Repræ­ sentanter for den ældre Literaturretning som Chr. Molbech, Erik Bøgh og Vilhelm Bergsøe Raaderum. Da der nu ogsaa straks meldte sig Abonnenter i tilstrækkeligt Antal, skulde det nye Maaneskrifts Liv synes sikret, saa meget mere, som