GeorgBrandesLevned_1907

156

Hjemme og ude flammende Interesse; men hvad hun sagde om dem, røbede mig, at hun ikke havde forstaaet noget af dem. Saaledes fandt hun det Ord saa dejligt, jeg havde anført efter Taine: „Geniet er et Resumée, og hvad det frembringer, er Resu­ méer“. Hun havde endog broderet disse Ord paa et Bog­ mærke, hun forærede mig; men da hun skulde forklare, hvori det Dejlige i Sætningen bestod, var hun naturligvis ude af Stand dertil. Hun bestormede mig om at gengælde hendes Lidenskab om saa blot for en ganske kort Tid. Hendes Attraa var den ene, at faa et Barn med mig. Hun svor mig til, at saasnart det var undfanget, vilde hun indskibe sig til Austra­ lien, og jeg skulde aldrig have ringeste Bryderi af hende, aldrig mere høre Tale om hende. Jeg maatte afslaa hendes Tilbud. Hun rejste fra Kjøbenhavn, kom tilbage, og et Aar derefter havde hun glemt mig for en anden. Det gik hende senere godt i Livet, og hun hævede sig over sin Stand. 21 . I Maj 1874 kom Edmund Gosse til Kjøbenhavn, den første engelske Ven, jeg vandt. Han havde i nogle Aar sysselsat sig med nordiske Sprog og navnlig studeret Ibsen, først af alle Engelskmænd; nu kom han selv og var taget ind hos sin Faders gamle Ven Dr. Fog, senere Biskop, i hvis Hus det ikke maatte anes, at han kendte mig, og hvor mit Navn overhovedet ikke turde nævnes. Da jeg ikke vidste deraf, gengældte jeg et Besøg af Gosse ved at lægge mit Kort i Dr. Fogs Forstue; men da jeg erfor, hvilke Scener jeg havde forvoldt, ifald Kortet ikke var blevet fundet og fjernet i Tide, nøjedes jeg for Frem­ tiden med at se Edmund Gosse i mit Hjem.