GeorgBrandesLevned_1907

154

Hjemme og ude paa, at Lokomotivføreren passer sine Sager og ikke gør Dumheder. Det store engelske Tidsskrift Athenæum havde havt en Artikel om mig, Academy havde en anden, hvori der taltes om that vein o f half-cynical, ha lf sympaihetic analysis, which is Dr. Brandes’ habit o f mind — en Vending, der syntes mig træffende. At mit Navn allerede nu, da jeg ikke var 32 Aar gam­ mel, var kendt og anerkendt rundt om i Europa, tydede for mig paa, at Anerkendelsens Time ogsaa vilde slaa i Dan­ mark. Og jeg fornam formelig, hvorledes Talentet dannede sig i mig, antog fastere Form. Der behøvedes efter min Følelse kun Ro og lidt Lykke til dets rette Udvikling. Rigtignok havde jeg ikke stort af nogen af Delene. 19. Neppe havde jeg afsluttet Reaktionen i Frankrig , før jeg begyndte at forberede mig til det fjerde Bind ved Læs­ ning af Byron. Efter nogle Maaneders Forarbejde holdt jeg da ogsaa i Foraaret 1874 en Række Forelæsninger om ham. Men jeg arbejdede under de ugunstigste Betingelser. Mine Forældre havde indrømmet mig et lille Værelse til Gaarden i deres Lejlighed. Der var kun Udsigt til en Gaardmur, Pladsen var snever, og de mange Bøger deri gjorde Luften plumret, saa jeg ogsaa om Vinteren maatte slaa Vinduerne op før jeg lagde mig. Men hertil kom, at der umiddelbart over mig var flyttet en Musiker ind, der levede af Under­ visning i Klaverspil, og paa hvis Piano der derfor spiltes ustanseligt fra Morgen til Aften. Havde Hr. Jahnigen ikke Elever, saa øvede han sig selv. Min Arbejdsstue var forvandlet til et Larmhelved, og jeg var for fattig til at tænke paa Flyt­ ning. Jeg stræbte at opnaa en Overenskomst med Manden;