GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 151 Jeg lærte adskilligt positivt af ham, men mest af hans Hu­ manitet. Efter at jeg i Aaringer havde levet i en Kamp­ stilling, som en, der maa spise og sove i en Skanse, altid beredt paa Overfald, virkede det dulmende paa mig at iagt­ tage en moderne Lærd, der ikke tillod nogen Disharmoni fra Omverdenen at trænge ind i hans Stillelivs Tryllekres, men opløste den i det Øjeblik, den kom ham for Øre. 17. Fra 1. Oktober 1873 optoges mine næste fem Maaneder af Forelæsninger om Reaktionen i Frankrig og Bogens Trykning. Jeg arbejdede anstrengt, plaget af Mismod, Fattig­ dom og Omgivelsernes Fjendskhed. Dette Parti af Værket var efter dets Anlæg det mest negative, det, hvori der var rigest Anledning til at give den Bitterhed, der havde ophobet sig i mit Sind, og Hadet til Menneskehedens Fordummere og Undertrykkere Luft. Jeg tænkte paa Samtidens Reaktion i Frankrig, mens jeg skrev om Fortidens. Jeg var dog saa langt fra at inddele Menneskene efter deres Stilling til et be­ stemt System af Ideer, at jeg næsten var forelsket i Joseph de Maistre, den europæiske Reaktions ypperste Talsmand, fordi han aldrig, som de Reaktionære, jeg personligt havde lært at kende, hyklede Frisind eller veg tilbage fra Følgeslutninger, men stod der som en hel Mand, klar, uforsagt, følgestreng, hos hvem alle de Egenskaber var kraftigt udfoldede, der hos hans Sildefødninger var hæmmede i Væksten. Jeg havde desværre i det første Udkast til Værket umuliggjort mig at anbringe ham i dets Midtpunkt, idet jeg for at lovprise ham paa de tyske Reaktionæres Bekostning havde indført ham allerede paa de sidste Sider af andet Bind. Senere bødede jeg derpaa og gav ham den Hovedplads i tredie Bind, som han havde Krav paa. Imens jeg holdt mine Forelæsninger, hørte jeg en Dag,