GeorgBrandesLevned_1907

143

Hjemme og ude

13. Forsaavidt maatte da Holger Drachmann sidenhen be­ styrke mit Indtryk og vise sig i god Forstaaelse med hvad jeg havde udtalt. I en anden Henseende misforstod han mig i sit Svar. Det var meget langt fra, at Paavirkning fra Paul Heyse havde bibragt mig Tilbøjelighed til for Fremtiden at optræde mere imødekommende og forsonligt. Jeg havde aldrig følt mig mere stridbar tilmode. Netop i de Dage fik jeg paa tysk Grund det Indtryk, jeg meddelte min Moder, at jeg hjemme paa næsten uværdig Maade havde ladet mig kyse, og at det Rette, endog det politisk Kloge var det, straks at drage de yderste Følgeslutninger af sin Anskuelse. Folk slog da lidt af, og saaledes gled alt det ned, hvorpaa de ellers vilde have slaaet af. Derimod havde den Hensyn­ tagen, jeg fra først af havde vist, ikke gavnet mig i ringeste Maade. Heller ikke saa jeg netop da lyst paa Tilstandene, hverken ude eller hjemme. Jeg udarbejdede paa Biblioteket i Mün­ chen de første Kapitler af min Bog Reaktionen i Frankrig, det mest polemiske af alle mine Skrifter, og jeg udarbejdede det ikke uden Henblik paa Tidsforholdene. Til Brøchner skrev jeg fra München i August 1873: J e g har aldrig set Verden saa helt sort og led, som De maaske tror; men jeg har unegtelig været meget ilde tilmode over Forholdene hjemme som de i dette Øjeblik er. En vis Vemod kan jeg ikke blive Herre over. Jeg beder Dem tro, at jeg herved kun tænker meget lidt paa mig selv. Jeg mener Vemod over det Hele. Den skrækkelige Bølge­ gang i Verdenshistorien og i Folkenes Sind, den Omstæn­ dighed, at et enkelt Menneskeliv ikke naaer videre end til at stige eller synke med en af disse Bølger, er sørgelig, især