GeorgBrandesLevned_1907

8

Italien god. Saaledes anordnede de Komedier og Concerter, ja endog af og til en Turnering paa smukke Heste i Slots- gaarden, en Begivenhed, der var fremstillet paa talrige Foto­ grafier. Derfor blev de som Lærere aldrig forhadte eller kedsommelige, hvad der iøvrigt løber ud paa Et; thi en ked­ sommelig Lærer ender vist altid med at blive forhadt. Her i dette lykkelige Klima slog det mig, at den engelske Glæde ved the home var klimatisk bestemt, en Kulde- og Regnvejrs-Glæde. Vistnok havde allerede Romeren kæmpet for Altar og Arne; men han, som største Delen af Dagen var udendørs, kunde ikke have Følelsen og Dyrkelsen af Hjemmet som Kastel. Man gjorde i Norden en overordent­ lig Dyd af denne Sans for Hjemmet, som var en pur Regn­ vejrsnødvendighed. Englænderen maatte nødvendigvis sige: Hvilken Glæde at have et Sted, hvor jeg kan lukke mig inde, have kunstig Varme og drikke varm The eller Spiritus! Var det ikke en fuldt saa naturlig Glæde at vide, man en stor Del af Aaret kunde ligge under aaben Himmel uden at fryse og uden at fylde sig med Whisky? Ligefuldt maatte jeg naturligvis drille min Rejsefælle med Nordens Fortrin og lade ham høre at Franskmændene end ikke havde et Ord for Hjemmet. Georges Noufflard svarte mig leende og let­ sindigt: Ifald Franskmanden ikke har et chez soi, saa har han altid et chez elle, og af to gode Ting foretrækker jeg den sidste. Det slog mig at Ordet Værelse paa Dansk kommer af at være; saa nøje var Begrebet Hus knyttet til Begrebet Eksistens; det samme Ord varelse betydede paa Svensk et Væsen. Ligeledes betydede paa Tysk Kvindeværelse (Frauen­ zimmer) en Kvinde. Mærkeligt var det, at vi ikke paa Dansk kaldte en Mand for et Karlekammer. Klimaet forklarede en Mængde Ejendommeligheder. Saa­ ledes Mangelen paa Undseelse. Hvor Børn gik nøgne og