GeorgBrandesLevned_1907

134

Hjemme og ude hvis mindste Ytring havde Farve og Klang. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde indladt sig paa at skrive nogle Ar­ tikler for Paul Lindau, det ikke kunde more ham at udar­ bejde, svarte han: han giver mig haarde Dalere derfor. Som Naturelsker og Skønhedselsker havde Heyse sit andet Fædreland i Italien, til hvilket Land han henlagde en Mængde af sine Digtninge, og hvor han ogsaa senerehen tog varigt Ophold. Han forherligede og forskønnede de italienske Folke-Egenskaber, fordi han i Italien fandt en af Refleksion uopløst Naturlighed, og medfødt Skønhed som medfødt Skønhedssans. Der var noget i hans Stiliseren af den italienske Kvinde, som mindede lidt om Leopold Roberts. Men ogsaa den baierske Stamme var ham kær ved det Saftige, Naturvoksede i Racen. Det morede ham, at en ung, ugift Tjenestepige, han fæstede, paa Spørgsmaalet, om hun havde noget Barn, fornærmet havde svaret: Jeg er 21 Aar, og saa grim er jeg da ikke, at jeg ikke skulde have et. Det nordtyske Væsens Forstandskølighed og Forstands­ skarphed tiltalte ham mindre; fransk Væsen var ham nær­ mest imod. Han havde aldrig været i nær personlig Be­ røring med Franske; af nyere franske Digtere var Victor Hugo ham en Gru, mens han neppe tilfulde vurderede nogen anden af dem end Musset. 9. Der udgik Harmoni fra Paul Heyse; han var fredeligt og rent kunstnerisk anlagt. Men paa et enkelt Omraade var han uforsonlig og stridbar, det var med Hensyn til Spørgsmaalet: Tankefrihed mod Kristenhed. Han betragtede det som en Vanære for den moderne Kultur, at de Dan